Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
350 temmelig læt, 80 eller højst 100 m fra hinanden og halvt saa langt fra Skovens Udkanter, større Vandløb eller andre Grænser for Færdselen. Bredden bør ikke være over 3—4.5 (højst 5) m, alt efter som Træet sættes og lægges inde i Bevoksningen eller ude paa Sporet; nogle foretrækker endog at nøjes med en Bredde af 2.5 m, naar Sporet anlægges, og senere at udvide det 1 m ved Borthugning af de knastede Randtræer. Vinkelret paa de Spor, der fører ind fra større Veje, lægger man et Forbindelsesspor (Bagspor), saaledes at man kan køre rundt med langt Læs uden at vende; som Nødhjælp kan man i stærkt bakket Terrain lade hvert af Sporene ende i en Sløjfe af anselig Størrelse, f. Eks. 20 m paa den smalleste Led. Til Vejledning for Køberne kan man ved Begyndelsen af det enkelte Spor sætte en Tavle, der angiver, hvilken Vej de skal køre, f. Eks. saaledes: --------------------- —----------------------1 Ind! Til Nr. 27—89. Ud! w Naar Skovningen i den enkelte Bevoksning er forbi, flyttes Tavlen til næste Skovningsplads, og Numrene ændres. Vejsporene har ikke megen Betydning for Skovens Ind- deling. De er saa smalle, at der ikke kan danne sig nogen varig Bevoksnings-Kappe langs med dem, og i ældre Bevoks- ninger af Løvtræ bliver de efterhaanden saa utydelige, at de ikke falder let i Øjnene. Kun hvor Sporet er ret paa en anselig Strækning, eller hvor dets Plads er fæstnet, f. Eks. ved Ind- skæring i en Bakke, kan man i saadan Skov bevare det gennem hele Omdriften og dermed, hvis Beliggenheden er passende, bruge det som Afdelingsgrænse. Vejene lægger Beslag paa et anseligt Areal og betydelige Pengesummer; man maa vogte sig for at lade Vejnettets Tæthed overstige rimelige Grænser. Hvor disse falder, kommer an paa de lokale Forhold: Skovens Form og Størrelse, Jord- bund, Terrain, Klima, den Mængde Træ der skal transporteres, og de skovede Varers Størrelse, Købernes større eller mindre Nænsomhed over for deres Heste. Nogle Eksempler vil belyse disse Forhold. Da en Hovedvej bør ligge saaledes, at den ikke blot i et eller et Par Aartier, men til Stadighed bliver benyttet stærkt, vil der i smaa eller meget uregelmæssigt formede Skove ofte al- deles ikke være Brug for egentlige Hovedveje, medens man maa