Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
350
temmelig læt, 80 eller højst 100 m fra hinanden og halvt saa
langt fra Skovens Udkanter, større Vandløb eller andre Grænser
for Færdselen. Bredden bør ikke være over 3—4.5 (højst 5) m, alt
efter som Træet sættes og lægges inde i Bevoksningen eller ude
paa Sporet; nogle foretrækker endog at nøjes med en Bredde af
2.5 m, naar Sporet anlægges, og senere at udvide det 1 m ved
Borthugning af de knastede Randtræer. Vinkelret paa de Spor,
der fører ind fra større Veje, lægger man et Forbindelsesspor
(Bagspor), saaledes at man kan køre rundt med langt Læs uden
at vende; som Nødhjælp kan man i stærkt bakket Terrain lade
hvert af Sporene ende i en Sløjfe af anselig Størrelse, f. Eks.
20 m paa den smalleste Led. Til Vejledning for Køberne kan
man ved Begyndelsen af det enkelte Spor sætte en Tavle, der
angiver, hvilken Vej de skal køre, f. Eks. saaledes:
--------------------- —----------------------1
Ind! Til Nr. 27—89. Ud! w
Naar Skovningen i den enkelte Bevoksning er forbi, flyttes
Tavlen til næste Skovningsplads, og Numrene ændres.
Vejsporene har ikke megen Betydning for Skovens Ind-
deling. De er saa smalle, at der ikke kan danne sig nogen
varig Bevoksnings-Kappe langs med dem, og i ældre Bevoks-
ninger af Løvtræ bliver de efterhaanden saa utydelige, at de
ikke falder let i Øjnene. Kun hvor Sporet er ret paa en anselig
Strækning, eller hvor dets Plads er fæstnet, f. Eks. ved Ind-
skæring i en Bakke, kan man i saadan Skov bevare det gennem
hele Omdriften og dermed, hvis Beliggenheden er passende,
bruge det som Afdelingsgrænse.
Vejene lægger Beslag paa et anseligt Areal og betydelige
Pengesummer; man maa vogte sig for at lade Vejnettets
Tæthed overstige rimelige Grænser. Hvor disse falder, kommer
an paa de lokale Forhold: Skovens Form og Størrelse, Jord-
bund, Terrain, Klima, den Mængde Træ der skal transporteres,
og de skovede Varers Størrelse, Købernes større eller mindre
Nænsomhed over for deres Heste. Nogle Eksempler vil belyse
disse Forhold.
Da en Hovedvej bør ligge saaledes, at den ikke blot i et
eller et Par Aartier, men til Stadighed bliver benyttet stærkt,
vil der i smaa eller meget uregelmæssigt formede Skove ofte al-
deles ikke være Brug for egentlige Hovedveje, medens man maa