Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
366 Hvis Vandløbets Bund i anselig Dybde er blød og efter- givende, kan man ikke bygge Broen af Murværk, men maa an- vende Trækonstruktioner, der da maa gøres saa varige som muligt. Hvor Ledningen ligger helt under Vand, f. Eks. i en Op- fyldning der fører over Sø eller Mose, eller hvor Jordlaget ikke er fast, kan man ofte billigst lægge en Ledning af udborede Pumpetræer eller af sammenføjede Planker, saaledes at den om fornødent hviler paa nedrammede Pæle. Alle Ledninger, som føres under Vejen, maa gaa fra den ene Vejkant til den anden og altsaa være mindst lige saa lange, som Vejbanen er bred; kun de større Broer kan man af Spar- sommelighedshensyn gøre noget smallere, saa meget mere som man dog i Regelen maa forsyne dem med Rækværk og med murede Fløje, der naar ud til den yderste Kant af Dæmnin- gens Grund. Ledningens Retning maa helst være vinkelret paa Vejen, men Vandløbet maa ikke gerne have skarpe Knæk, der let medfører en farlig Udskylning, lige ved Vejen, i hvert Fald ikke oven for denne; hvis Jordsmonnet har stærkt Fald fra Udløbet af en Stenkiste, maa man brolægge den nærmeste Del af Vandløbet. For at Ledningen ikke skal blive stoppet af Dynd eller Løv og Grene, som Vandløbet fører med sig, an- bringer man efter Omstændigheder en Klarekumme (Slamkiste), fyldt med Sankesten, en Vandhæk af nedrammede Pæle eller, hvor Faldet er særlig stærkt, et Risgærde oven for Vejen. Vej- banen bør paa 10 m Længde stige svagt hen imod Overkørselen, saa at denne er sikret mod Tilskylning af Sand og mod vold- somme Stød af Vogne. Paa Vejspor og paa Biveje, der kun benyttes engang imellem, bør man enten lave Overkørsler af Faskiner eller an- vende transportable Plankebroer, der ofte kan gøres saa lette, at man kan flytte dem med Haandkraft; ved lidt sværere Kon- struktioner kan man have fastliggende Bjælker, men flytteligt Brodække. De simple faste Træbroer, med Dække af Udskuds- planker eller runde Stammer, der forekommer almindeligt i vore Skove, frembyder megen Fare og Ulempe for Færdselen, og det samme gælder om de Overkørsler, man laver ved at fylde Grøf- terne med løst Kvas, der dækkes med et Lag Jord. Medens Jordarbejdet udføres, maa man jævnlig af Hensyn til Kontrol og Ledelse foretage mindre Nivellementer og Maa-