Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

367 linger; foruden de sædvanlige Instrumenter anvender man her Miier (Fig. 149 150). Naar Arbejdet er færdigt, undersøger man, om Vejbane, Skraaninger og Grøfter har det rette Fald og de rette Dimensioner, hvorefter man tager fat paa at befæste Vejbanen og Skraaningerne. Hovedvejene bør man belægge med Grus, og kun hvor dette Materiale mangler, eller hvor der er særlig ugunstige Forhold, behøver man at anvende Sten. Gruset forekommer nogle Steder saa rent, d. v. s. saa frit for Indblandinger, at det kan anvendes i naturlig Tilstand eller efter at være kastet. Bl. a. opsamler man • undertiden ved vore Kyster fortrinligt Grus (Singel), del- ved Havets Slæm- ning er renset for Indblandinger, men ofte maa man harpe ' Gruset, saaledes at den Del deraf, man vil bruge, enten op- samles foran en fin ' Harpe (Fig. 151) med 1 cm Lys- ning, som Sand og \ ' og Jord kan gaa \ ■ igennem, eller bag ' ved en grov Harpe med 5 cm Lysning, foran hvilken de store Sten samler sig. Hvor der vindes meget Grus, har man særlige Sorteretromler. Hvis Gruset kun indeholder enkelte store Sten, kan man let pille dem fra med Hænderne. Man lægger enten Gruset oven paa Jordvejen eller i en ud- gravet Kasse, der er 2.2-2.5 m bred og 5-10 cm dyb, saaledes at der midt paa Vejen fremkommer et 15—20 cm dybt, 2.2—2.5 m bi edt Gruslag, som danner den egentlige Kørebane, medens Sidebanerne, Rabatterne, belægges med et tyndere Lag Grus, hvis Tykkelse aftager ud mod Vejkanterne, hvor det kun er 5 cm. Vejen skal falde fra Midten ud mod Randene, omtrent Fig. 149—150. Mirer. Efter P. Wegge.