Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
369
Hjørne opad, som en omvendt Brolægning, og saa tæt ved
hverandre som muligt; Mellemrummene fyldes ud med mine-
ralsk Jord. Paa stiv og vaad Lerbund bør man dog foretrække
at bruge brede flade Bundsten, 5—8 cm tykke, 15—25 cm i Siden,
da de bedre end et Paklag af spidse Sten kan modstaa Trykket
fra oven, naar Dæklaget bliver kørt igennem, hvilket ofte sker i
Skoven. — Det nedre Stenlag, under hvilket man lægger et tyndt
Lag Grus, paa fed Lerjord og paa Tørv endog 5 cm Sand,
kan til Dels være naturlige Sankesten fra Planteskoler, Grøfter
og Kulturarealer, og Stenarten behøver ikke at være særlig-
stærk; selv en blød Kalksten og den skøre Flint kan anvendes.
Til Sliddækket eller Dæklaget maa derimod anvendes et
Materiale, der er haardt uden at være skørt; Flint duer ikke,
da den knuses af Hjulene og skærer Hestehove, Cykleringe og
Fodtøj itu; Kalksten, især den kornede Faksekalk, giver i fug-
tigt Vejr en glat og fedtet Kørebane, hvis Dynd angriber Vogn-
lakering og Fodtøj, medens det tørre Kalkstøv er skadeligt
for Aandedrætsorganer og Klæder. Sædvanlig anvender man
slaaede Granitskærver, der helst maa være kantede, fine og
ensartede. Det bedste Materiale er de haarde, blaa Kampesten,
og Skærvernes Størrelse kan passende være 4—6 cm; helst maa
man harpe dem, naar de er slaaede. Hvor man er nødt til og-
saa at anvende blødere og mere storkornede Stenarter, bør man
vistnok sortere Materialet efter Holdbarheden; den Vejstrækning,
der bliver dækket med bløde Sten, slides vel hurtigt, men den
slides dog jævnt, medens vore almindelige stenlagte Kørebaner,
der dækkes med en Blanding af bløde og haarde Skærver, bliver
toppede, hvorefter Færdselen løsner de Sten, der rager højest
op, river dem ud af deres Leje og efterlader dybe Huller. Jo
jævnere Vejen er, desto lettere og behageligere gaar Færdselen.
Strandsten fra vore Kyster (der dog undertiden er fredlyste
if. Lov af 18. Maj 1906) og gamle Havstokke saavelsom Sanke-
sten fra Grusgrave kan give en god fast Vejbane, som det
vel er noget sent at faa kørt sammen, men som til Gengæld er
meget Varig, fordi disse Sten gennemgaaende er haarde og ens-
artede, sorterede af Bølgeslag eller Vandløb, ligesom de ofte er
golde, ude af Stand til at paavirkes stærkt af Vejrsmuldringen,
medens nogle Arter Granit vejrsmuldrer meget hurtigt under
Paavirkning af Frost, Tø og kulsyreholdigt Vand. Naar man
hakker en Skærvevej op, viser det sig, at Materialets skarpe
A. Oppermann: Træ.
24