Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
369 Hjørne opad, som en omvendt Brolægning, og saa tæt ved hverandre som muligt; Mellemrummene fyldes ud med mine- ralsk Jord. Paa stiv og vaad Lerbund bør man dog foretrække at bruge brede flade Bundsten, 5—8 cm tykke, 15—25 cm i Siden, da de bedre end et Paklag af spidse Sten kan modstaa Trykket fra oven, naar Dæklaget bliver kørt igennem, hvilket ofte sker i Skoven. — Det nedre Stenlag, under hvilket man lægger et tyndt Lag Grus, paa fed Lerjord og paa Tørv endog 5 cm Sand, kan til Dels være naturlige Sankesten fra Planteskoler, Grøfter og Kulturarealer, og Stenarten behøver ikke at være særlig- stærk; selv en blød Kalksten og den skøre Flint kan anvendes. Til Sliddækket eller Dæklaget maa derimod anvendes et Materiale, der er haardt uden at være skørt; Flint duer ikke, da den knuses af Hjulene og skærer Hestehove, Cykleringe og Fodtøj itu; Kalksten, især den kornede Faksekalk, giver i fug- tigt Vejr en glat og fedtet Kørebane, hvis Dynd angriber Vogn- lakering og Fodtøj, medens det tørre Kalkstøv er skadeligt for Aandedrætsorganer og Klæder. Sædvanlig anvender man slaaede Granitskærver, der helst maa være kantede, fine og ensartede. Det bedste Materiale er de haarde, blaa Kampesten, og Skærvernes Størrelse kan passende være 4—6 cm; helst maa man harpe dem, naar de er slaaede. Hvor man er nødt til og- saa at anvende blødere og mere storkornede Stenarter, bør man vistnok sortere Materialet efter Holdbarheden; den Vejstrækning, der bliver dækket med bløde Sten, slides vel hurtigt, men den slides dog jævnt, medens vore almindelige stenlagte Kørebaner, der dækkes med en Blanding af bløde og haarde Skærver, bliver toppede, hvorefter Færdselen løsner de Sten, der rager højest op, river dem ud af deres Leje og efterlader dybe Huller. Jo jævnere Vejen er, desto lettere og behageligere gaar Færdselen. Strandsten fra vore Kyster (der dog undertiden er fredlyste if. Lov af 18. Maj 1906) og gamle Havstokke saavelsom Sanke- sten fra Grusgrave kan give en god fast Vejbane, som det vel er noget sent at faa kørt sammen, men som til Gengæld er meget Varig, fordi disse Sten gennemgaaende er haarde og ens- artede, sorterede af Bølgeslag eller Vandløb, ligesom de ofte er golde, ude af Stand til at paavirkes stærkt af Vejrsmuldringen, medens nogle Arter Granit vejrsmuldrer meget hurtigt under Paavirkning af Frost, Tø og kulsyreholdigt Vand. Naar man hakker en Skærvevej op, viser det sig, at Materialets skarpe A. Oppermann: Træ. 24