Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

370 Kanter er afslidte, selv om det kun har ligget i kort Tid. Paa stejle Bakker, hvor Grus ikke vilde kunne ligge fast, lægger man et godt Lag Skærver, men tillige med passende Mellemrum tværs over Vejbanen Rækker af Brosten, der hindrer Vejen i at blive glat eller at ødelægges ved Vandskyl; langs den Vejside, man har paa højre Haand under Nedkørselen, holder man en ujævn Kørebane, dækket af løse temmelig store Rullesten. I ældre Tid blev der ofte sat Randsten (Borduresten) langs Kanterne af den Kasse, hvori Stendækket blev op- taget, men denne Skik fortjener ikke at bevares, da Randstenene gjorde Vejen ujævn og let lod sig køre op. De Sten, der skal danne Sliddækket, føres ligesom Gruset med Hjulbør eller Vogn i 2—3 Lag ud paa Kørebanen, hvor man spreder dem med en Rive, og hvert Lag dækkes med et tyndt Lag af skarpt, fint Grus eller Sten- smuld. Oprundingen bør ligesom ved Grusveje være 25 cm. Til 100 m bruges 40—50 m3 raa Sten. Mange af de Skovdistrikter, der lider under indbildt eller vir- kelig Mangel paa Grus, har en betydelig Mængde Sten, og ofte Fig. 152. Stenhamre, a Stor Bane- ligger disse fremme i Dagen eller hammer, b Spaltehamre, c Biggert. sidder i gamle, unyttige Stengær- d Skærvehammer. Maalestok 1:16. Jer- hvor dette ikke er Tilfældet, Efter P. Wegge. fcan man ofte finde den fornødne Mængde Sten ved Grøftegravning og Vejanlæg, eller naar man bearbejder Planteskolernes og Kulturarealernes Jord i anselig Dybde. Store Stenblokke kører man bedst paa en Stenvogn, d. v. s. en stiv, temmelig lavhjulet og bredfælget Vogn, paa hvilken et krumt Stykke Tømmer, der bøjer opad paa Midten, træder i Langvognens Sted; Stenblokkene hviler paa et stærkt Lad, der hænger i fire Jærnkæder og er bredest paa Midten; Læsningen foregaar langt lettere end ved en almindelig Vogn. Op af Slugter og dybe Huller trækker man Stenene med Taljer eller Vinde