Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
370
Kanter er afslidte, selv om det kun har ligget i kort Tid. Paa
stejle Bakker, hvor Grus ikke vilde kunne ligge fast, lægger man
et godt Lag Skærver, men tillige med passende Mellemrum tværs
over Vejbanen Rækker af Brosten, der hindrer Vejen i at blive
glat eller at ødelægges ved Vandskyl; langs den Vejside, man
har paa højre Haand under Nedkørselen, holder man en ujævn
Kørebane, dækket af løse temmelig store Rullesten. I ældre Tid
blev der ofte sat Randsten (Borduresten) langs Kanterne af den
Kasse, hvori Stendækket blev op-
taget, men denne Skik fortjener
ikke at bevares, da Randstenene
gjorde Vejen ujævn og let lod
sig køre op. De Sten, der skal
danne Sliddækket, føres ligesom
Gruset med Hjulbør eller Vogn i
2—3 Lag ud paa Kørebanen, hvor
man spreder dem med en Rive,
og hvert Lag dækkes med et tyndt
Lag af skarpt, fint Grus eller Sten-
smuld. Oprundingen bør ligesom
ved Grusveje være 25 cm. Til
100 m bruges 40—50 m3 raa Sten.
Mange af de Skovdistrikter,
der lider under indbildt eller vir-
kelig Mangel paa Grus, har en
betydelig Mængde Sten, og ofte
Fig. 152. Stenhamre, a Stor Bane- ligger disse fremme i Dagen eller
hammer, b Spaltehamre, c Biggert. sidder i gamle, unyttige Stengær-
d Skærvehammer. Maalestok 1:16. Jer- hvor dette ikke er Tilfældet,
Efter P. Wegge. fcan man ofte finde den fornødne
Mængde Sten ved Grøftegravning og Vejanlæg, eller naar man
bearbejder Planteskolernes og Kulturarealernes Jord i anselig
Dybde.
Store Stenblokke kører man bedst paa en Stenvogn, d. v. s.
en stiv, temmelig lavhjulet og bredfælget Vogn, paa hvilken et
krumt Stykke Tømmer, der bøjer opad paa Midten, træder i
Langvognens Sted; Stenblokkene hviler paa et stærkt Lad, der
hænger i fire Jærnkæder og er bredest paa Midten; Læsningen
foregaar langt lettere end ved en almindelig Vogn. Op af Slugter
og dybe Huller trækker man Stenene med Taljer eller Vinde