Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
 371 og Tang, hvis de er for store til at kunne bæres paa Bør, og man ikke vil slaa dem itu paa Findestedet. Ved Stenarbejdet anvendes en Række særlige Hamre (Fig. 152). Den store Banehammer (a) bruges enten alene eller i Forbindelse med Stenbor, Biggert og Kiler ved den første Sønderdeling af større Sten, hvorefter man fortsætter Arbejdet med Spalteham- meren (b), der haves i forskellige Former og Størrelser, under- tiden med tyndt Skaft. Biggerten (c) bruger man kun ved Frem- stilling af Kilehuller. Skærverne slaar man med den lille Skærvehammer (d). I stigende Grad søger man at undgaa det liaarde Haand- arbejde ved Behandlingen af Sten. Fra gammel Tid har man sprængt dem med Ild, idet man tændte et Baal af Kvas og Pinde oven paa Stenen; siden gik man over til at sprænge med Krudt i borede Huller, og nu anvender man Patroner af mo- derne stærke Sprængstoffer, saasom Ammoncahucit (S. 220), der lægges oven paa Stenen. Skærver slaar man ofte paa Maskine. Haandarbejdet giver dog det højeste Udbytte og de bedste For- mer, saavel af store Bygningssten, ved hvis Fremstilling man nøje følger Materialets naturlige Klov, som af Skærver. Bivejene bliver gruslagte paa de midterste 2.5 m, hvortil medgaar c. 40 Læs Grus pr. 100 m Vej; kun hvor denne Art af Veje fører over Mosebund, bør man dække dem med et Lag Sankesten, som blandes med Grus. Den Side af Vejen, der vender ind i Sving eller Krumnin- ger, slides i Regelen stærkest og bliver da saa lav, at Færdselen mere og mere nærmer sig den indre Vejgrøft, hvilket medfører betydelig Fare. For at undgaa denne Ulempe bør man slige Steder fra først af bygge Vejen uden Fald fra Midten til den indre Kant; Færdselen vil da holde sig nogenlunde midtvejs. Hvor Vejlinien idelig bugter sig, vil man have stor Vanskelighed ved at holde Sporet midt ad Vejen, og man bør derfor som ovenfor omtalt stræbe at faa lange, lige Vejstrækninger. Hvor man har gode, ældre, sammenkørte Grusveje eller Jordveje, kan man, især naar Jorden er let og Terrainet noget bølgeformet, nøjes med at foretage en Grundforbedring, hvortil man f. Eks. bruger 20 m3 Sten og 10—15 m3 Grus pr. 100 m Vej. Derimod betaler det sig næppe at bygge nye Veje med enkelt Stenlag (den egentlige, af Mac Adam indførte, Makadami- sering) i Skoven, hvor man ikke til enhver Tid kan holde 24*