Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
371
og Tang, hvis de er for store til at kunne bæres paa Bør, og
man ikke vil slaa dem itu paa Findestedet.
Ved Stenarbejdet anvendes en Række særlige Hamre (Fig. 152).
Den store Banehammer (a) bruges enten alene eller i Forbindelse
med Stenbor, Biggert og Kiler ved den første Sønderdeling af
større Sten, hvorefter man fortsætter Arbejdet med Spalteham-
meren (b), der haves i forskellige Former og Størrelser, under-
tiden med tyndt Skaft. Biggerten (c) bruger man kun ved Frem-
stilling af Kilehuller. Skærverne slaar man med den lille
Skærvehammer (d).
I stigende Grad søger man at undgaa det liaarde Haand-
arbejde ved Behandlingen af Sten. Fra gammel Tid har man
sprængt dem med Ild, idet man tændte et Baal af Kvas og
Pinde oven paa Stenen; siden gik man over til at sprænge med
Krudt i borede Huller, og nu anvender man Patroner af mo-
derne stærke Sprængstoffer, saasom Ammoncahucit (S. 220), der
lægges oven paa Stenen. Skærver slaar man ofte paa Maskine.
Haandarbejdet giver dog det højeste Udbytte og de bedste For-
mer, saavel af store Bygningssten, ved hvis Fremstilling man
nøje følger Materialets naturlige Klov, som af Skærver.
Bivejene bliver gruslagte paa de midterste 2.5 m, hvortil
medgaar c. 40 Læs Grus pr. 100 m Vej; kun hvor denne Art
af Veje fører over Mosebund, bør man dække dem med et Lag
Sankesten, som blandes med Grus.
Den Side af Vejen, der vender ind i Sving eller Krumnin-
ger, slides i Regelen stærkest og bliver da saa lav, at Færdselen
mere og mere nærmer sig den indre Vejgrøft, hvilket medfører
betydelig Fare. For at undgaa denne Ulempe bør man slige
Steder fra først af bygge Vejen uden Fald fra Midten til den
indre Kant; Færdselen vil da holde sig nogenlunde midtvejs.
Hvor Vejlinien idelig bugter sig, vil man have stor Vanskelighed
ved at holde Sporet midt ad Vejen, og man bør derfor som
ovenfor omtalt stræbe at faa lange, lige Vejstrækninger.
Hvor man har gode, ældre, sammenkørte Grusveje eller
Jordveje, kan man, især naar Jorden er let og Terrainet noget
bølgeformet, nøjes med at foretage en Grundforbedring, hvortil
man f. Eks. bruger 20 m3 Sten og 10—15 m3 Grus pr. 100 m
Vej. Derimod betaler det sig næppe at bygge nye Veje med
enkelt Stenlag (den egentlige, af Mac Adam indførte, Makadami-
sering) i Skoven, hvor man ikke til enhver Tid kan holde
24*