Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
■If 376 aaben Mark uden for Skovgrænsen plante ved Sving, ved Sten- kister og hvor Vejens Beliggenhed ellers trænger til at betegnes. Der bør fortrinsvis anvendes haardføre Træarter, som har dybt- gaaende Rødder og i øvrigt passer til Voksestedet; hvis man frygter for, at de skal skygge for meget, planter man kun een Række; Træerne trives bedst og skader Vejen mindst, naar de staar langs den nordlige Side, men her gør de størst Skade paa Marken. Af Hensyn til Vejen og Færdselen maa de ikke staa tæt eller være lavkronede; 10—12 m vil være en passende Af- stand, og hvor man skal køre med Læs, bør Bullens Højde efterhaanden ved Sidestævning bringes op til 6—7 Meter. I store Skove maa der opsættes Vejvisere. Hvor offentlige Stier ikke kan bringes til at følge Vejene, men maa bevares som særlige Færdselslinier, bør man regulere dem, give dem den lovmæssige Bredde af 65 cm og lægge fint, skarpt Grus paa dem. Private Spadserestier gør man ofte bre- dere. Paa flad og sid Jord lægger man Stien som en lav Vold oppe over Omgivelserne, medens man, hvor Jordsmonnet er let og bakket, skærer den ned igennem Muldlag og Grønsvær. En saadan nedskaaren Sti behøver ingen kendelig Oprunding, og Faldet efter Længderetningen følger tilnærmelsesvis Terrainet, men man maa sørge for, at Vandet jævnlig ledes bort til Si- derne, saa at det ikke skærer Kløfter i Stiens Bund, hvor der er stærkt Fald, eller dækker den med et fint muldet Dynd i Lavningerne. Undertiden anlægger man særlige Ridestier, der da maa være fri for Grene i mindst 4 m Højde, og i andre Tilfælde kan Cyklestier, der bør være saa jævne og faste som muligt, have en ikke ringe Betydning. I Heden kan man frem- bringe gode Stier ved at afskrælle Lyngskjolden med en dobbelt Forplov og jævne de Kamme, der maatte blive tilbage, med Spaden. Man lukker for Stierne, hvor de fører ud af Skoven eller ud til en Vej, fra hvilken der kan komme Vogne ind paa Stien, med en enkelt eller dobbelt Stente, med en Laage eller Ridebom, der helst maa være selvlukkende, eller med en »Mølle«, som lukker godt for større Kreaturer, naar Stolpen er c. 1 m høj over Jorden. Til Cykler skæres et smalt Gab i Hegnet. Da Skovvejen i Regelen er omgivet af Bevoksninger, kræver den megen Vedligeholdelse; den vil sjældent kunne blive saa tør, som den bør, og endnu sjældnere vil man behøve at hemme Udtørringen. Vejen er ikke bred nok til, at vi, saaledes som paa