Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
395 pr. rm og 10—12 Kr. pr. m3 af Kævler eller lange Stammer. Disse Tal viser, at Forsendelse ud over de nævnte Grænser kun kan betale sig, naar Egnens Priser er særdeles lave, eller Varerne er saa gode, at de kan opnaa højeste Pris paa Bestem- melsesstedet. Hvor saadanne Forhold haves, kan man endog komme op paa Afstande over 400 Kilometer. Skibsfarten var i ældre Tid, før Jærnbanerne blev anlagte, vort Lands eneste Middel til Forsendelse af Træ, saa snart Vejen var længere, end at den kunde tilbagelægges med Vogn; kun hist og her havde Flaadning og Pramfart en underordnet Betydning. Forsendelse med Skib hævder stadig sin Plads som den billigste, hvor Afsender og Modtager bor langt fra hin- anden og begge nær ved Havn. Brug af Søvejen har imidlertid væsentlige Ulemper: Isforhold kan gøre Forsendelsen usikker i Maanederne December—April; selv om man har aabent Vande, kan Storm og Søgang gøre Indskibningen vanskelig, især hvor den foregaar fra aaben Strand, og hvis Træet skal køres ud i Vandet til Siden af Skibe eller Baade, maa Arbejdet af Hensyn til Heste og Mennesker helst indskrænkes til Sommertiden; ofte kan Uvejr eller Vindstille sinke Forsendelsen, og Modtageren kan ikke, saaledes som hvor man benytter Vogn eller Bane, forud beregne, hvornaar Varerne ankommer, eller betinge sig Levering af smaa Partier med bestemte Mellemrum1). Farten udtrykkes i Knob eller Sømil, hvoraf der gaar 4 paa en geografisk Mil. Den paa virkes, som man ser, af mange Omstændigheder; for danske Sejlskibe til Hull regner man 3V2 Sømil pr. Time som en passende Fart; for dansk Kystfart er Tallet sædvanlig lavere. Ved vore flade Kyster er det ofte meget vanskeligt at faa Træet bragt til Skibsside; sædvanlig ruller eller kører man Kævlerne ud, indtil de kan flyde, og flaader dem dernæst sammenkoblede efter Pramme, Robaade eller Motorbaade; enkelte »Synkere« bindes til to særlig lette Kævler. Prammen trækkes ud til Skibet ved Hjælp af Reb, der føres om to Bomme eller Trisser. Det korte, stablede Træ er den af Skovbrugets Varer, der egner sig bedst til Forsendelse med Skib, da det er let at stuve, og Skibet sædvanlig vil kunne lastes nogenlunde fuldt saavel efter Bæreevne som efter Rumfang, naar Varen vejer 600—800 kg J) Den efterfølgende Fremstilling, S. 395—399, der i Hovedsagen er bygget paa HaUes Haandbog i Handelsvidenskab, 3dje Udg., 1910, er gennemset af de Herrer Professor, Dr. jur. Vinding Krusk og Skovrider V. Nellemann.