Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
396 pr. m3. Kævler kan vel stuves under Dækket, naar Lugerne er tilstrækkelig store, men til Sejlads med længere Stammer bruges med Fordel hollandske Skibe. En begrænset Mængde Kævler kan med Befragterens Samtykke tages som Dækslast. De Fartøjer, som hyppigst anvendes, og som er Genstand for Omtale i det følgende, er smaa Træ-Sejlskibe, byggede til dansk Kystfart; ofte er de udstyrede med Motor. Sædvanlig ejes Fartøjet af Skipperen, der saaledes tillige er Reder og Bort- fragter (Forfragter). Medens Rederi er fri Næring, kræves der en vis Uddannelse, afpasset efter Farten og Skibets Størrelse, af den, der vil føre et Skib over 20 Tons. Skibets Rumindhold (Tonnage, Drægtighed) udtrykkes i Registertons å 100 engelske Kubikfod = 91.59 d. Kbf.=2.83 m3. Tonnagen bestemmes ved Udmaaling af samtlige til Brug egnede Rum i Skibet; noget, c. 10 pCt., mindre end denne Brutto- tonnage er den afgiftspligtige Netto-tonnage, som er Udtryk fol- det Rum, der kan benyttes som Indtægtskilde. Det egentlige Fragtrum er kun c. 75 pCt. af Brutto-Tonnagen, altsaa 70 dan- ske Kubikfod eller 2.2 m3 pr. Registerton. Tidligere angav man Skibets Størrelse i Kommercelæster, oprindelig svarende til Væg- ten 5200 Pund, men omsat til 150 engelske Kubikfod; da der imidlertid altid blev gjort et Fradrag ved Maalingen, svarede 1 Kommercelæst i Virkeligheden til c. 2 Registertons. Alle Skibe over 20 Brutto-Tons er optagne i det officielle Skibsre- gister, der indeholder udførlige Oplysninger om hvert enkelt Fartøj, cif hvilke man kan faa Udskrifter. En Del Angivelser skal findes som Mærker paa selve Skibsskroget. Til Oplysning om Skibenes Soliditet, Udrustning og alminde- lige Sødygtighed klassificeres de af særlige Institutter (Lloyd, Bureau Veritas). Træskibe af 1ste Klasse er nye eller lige saa gode som nye, egnede til at føre Varer af enhver Art paa korte ellei lange Rejser; 2den Klasse er Skibe, der kan benyttes som de foregaaende, men paa Grund af Alder eller andre Aarsager ikke kan stilles lige med dem, saaledes at de kun kan benyttes paa koite Rejser; 3dje Klasses Skibe egner sig kun til Transport af Varer, som ikke kan beskadiges af Søvand. Undertiden be- tegner man ved særlige Bogstaver den Fart, hvortil Skibet egner sig, f. Eks. G (grand cabotage) stor Kystfart, P (petit cabotage) lille Kystfart. De nævnte Institutter har udgivet omfattende Registre over Skibe paa mindst 100 Tons.