Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
441
Foredrag; ogsaa illustrerede Postkort (Prospektkort) kan under•
tiden have Værdi for os, og ved Udstillingen i Malmø blev der
forevist en ypperlig Film, paa hvilken man fulgte Arbejdet lige
fra Fældningen og den første Sønderdeling til Flaadningen og
den videregaaende Tilvirkning, paa Savværket eller i Cellulose-
fabrikken.
Endelig kan til Billeder henregnes Modellerne, hvormed
Museer og Samlinger ofte maa nøjes, da de virkelige Natur-
genstande, Maskiner m. m. er for store til at kunne rummes i
almindelige Lokaler. Selv kunstfærdigt udførte Modeller kan
langtfra maale sig med Virkeligheden; der kan endog være en
vis Fare for, at Museumsfremvisninger og Museumsarbejde fører
Studiet bort fra Virkeligheden, bort fra det Liv der leves ude
i Skoven, paa Værkstederne, Færdselsvejene og Fabrikkerne.
Arkiverne er næst efter Bibliotekerne det vigtigste Opbe-
varingssted for Gengivelser vedrørende Skovbruget, og der ud-
føres i nyere Tid et stort Arbejde for at gøre deres Skatte til-
gængelige for Almenheden. Lokalerne forbedres, Adgangstiden
udvides, og der udgives trykte Registraturer, saaledes ved
J. Bloch over Rentekammerarkivet i Rigsarkivet. Sammen med
dette Arkiv maa nævnes de tre Landsarkiver: paa Frederiks-
berg, i Odense og i Viborg. Fremdeles for den nyere Tids
Vedkommende de til Regeringskontorerne, Direktoratet for Stats-
skovbruget, Skovreguleringen, Landbohøjskolen, det forstlige
Forsøgsvæsen og Statens Skovdistrikter knyttede Arkiver (tal-
rige Sager om Tilvirkning, Anvendelse, Transport og Salg af
Træ findes i Rigsarkivet; G. Sarauw skildrer i Driftsplanen for
Frederiksborg Distrikt 1828 Tilvirkning af Naaletræ og omtaler
Træformerne i Krogelunden; W. Moltkes og J. G. Müllers
Driftsplan for Petersgaards Distrikt, 1836, behandler Baand-
kæppehugsten). Ogsaa de private Godsarkiver og Forstarkiver,
Hedeselskabets, Klitvæsenets og Dansk Skovforenings Arkiver
indeholder meget Materiale, der efterhaanden bør fremdrages.
XXV. OPGAVER.
Over for Virkeligheden og Gengivelserne forholder den stu-
derende sig vel i Hovedsagen modtagende, receptiv, saaledes at
han først og fremmest stræber at ordne og bearbejde det mod-
tagne. Men allerede dette Arbejde fører dog videre til Selvvirk-