Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TILLÆG: SK0VBRUGF2TS BIPRODUKTER.
Overalt i Danmark er Træ vore Skoves vigtigste Produkt, og i
Modsætning dertil kalder man de andre Varer, der frembringes eller
sælges, Biprodukter. Jo mere Skovarealet er blevet indskrænket, og
Skovbruget er gaaet frem, desto mere er Træet traadt i Forgrunden
som Hovedprodukt; men denne Bevægelse mødes af en anden, modsat:
Verdens almindelige industrielle Udvikling gaar i Retning af at lade
saa lidt som muligt gaa til Spilde, og vort Skovbrug bør ikke se bort
fra en Bifortjeneste, hvor den tilbyder sig, naar den kan faas uden
Skade for det Arbejde, der er og skal være Hovedsagen: Frembringelse
og Salg af Gavntræ og Brænde. Mange Steder er Udbyttet af Bi-
produkter ganske uvæsentligt, men der gives ogsaa Tilfælde, hvor det
kan gaa op til 10—30 pCt. af den samlede Indtægt1). Biprodukterne er
i Forhold til Vægt og Rumfang gennemgaaende mere værdifulde end
Træ. Deres Anvendelse er ofte begrænset og deres Holdbarhed lige-
saa; mange af dem leveres færdige til Brug og er altsaa ikke egentlige
Raastoffer; de frembringes under vore Forhold sjældent i store Mæng-
der, kan i Regelen deles stærkt, og de fleste sælges i smaa Partier.
En enkelt teknisk Egenskab, der er ejendommelig for Varen, bliver
ofte afgørende for dens Anvendelse. Konkurrerende Stoffer kan i langt
højere Grad, end hvor Talen er om Træ, skade Afsætningen; her er
der kun undtagelsesvis Mulighed for at ændre Anvendelsen, men ved
at omdanne Varen kan man undertiden styrke den i Konkurrencen.
Fremskridt paa Lagringens og Forsendelsens Omraader kan maaske
udvide vort Marked, endog ud over Landets Grænser. I vort Regnskab
maa Produktion og Salg af Biprodukter have et passende Antal særlige
Konti.
*) Desuden kan Skovbruget have anselige Biindtægter, der ikke frem-
kommer ved Salg af Produkter, men som Vederlag for Rettigheder af forskel-
lig Art, f. Eks. Brug af Jord, Boliger og Vandkraft; Adgang til Færdsel, Plads
for Stærkstrømsledninger og Vandledninger; Ret til Restauratørvirksomhed paa
Skovens Grund; Ret til Jagt og Fiskeri; Vederlag for Vedligeholdelse af offent-
lige Veje paa Skovens Grund. Grænsen mellem Indtægt, der stammer fra Bi-
produkter, og anden Indtægt er ikke altid skarp.
A. Oppermann: Træ.
29