Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
450
Biprodukter, hentede fra Skovgrunden, falder i tre Grupper: Sten,
mineralske Jordarter og Tørv. Grænserne for vore Skove er først og
fremmest dragne af Hensyn til Landbruget, saaledes at Skovbruget har
beholdt, hvad man ikke med Fordel kunde dyrke paa anden Maade.
Heraf følger, at Landets Skovgrund omfatter mange stenede, sandede
og grusede Strækninger, saavelsom Lyngheder, og Hensyn til Skov-
arealets Form har medført, at Tørvemoser ofte er indesluttede i Sko-
ven, medens de andre Steder af administrative Hensyn er knyttede til
Skovdistriktet, selv om de ligger uden for Skovens Grænser.
Granit forekommer kun i en enkelt Del af Landet, paa Born-
holm, som Fjæld, i hvilket der kan indrettes Stenbrud. Men flere
Steder findes fra Istiden Stendynger af en saadan Tæthed og Udstræk-
ning, at man uden Skade for Skovdistriktets Forsyning kan sælge Byg-
ningssten og tarveligere Vejsten; Stenlaget er ikke altid aflejret oven
paa Jorden, men er helt eller overvejende dækket af et tyndt Jordlag.
Sten sælges undertiden efter Vægt; Priserne varierer stærkt fra Sted
til Sted.
Kalksten til Bygningsbrug eller Gødning findes i Skovgrunden,
baade som Fjæld, som store Blokke og som løse afrundede Sten.
Efterhaanden som Forbruget af Kalk stiger, vil Skovenes ofte urørte
Lejer vistnok stige i Værdi.
Kugleflint opgraves nogle Steder af Havstokke, der hører under
Skovdistrikter, og leveres til Brug ved Cement- og Porcellænsfabrika-
tionen. Indtægten af Salget er sædvanlig Netto, da Køberne udfører
hele Arbejdet, og kan være meget anselig. Saxo fortæller, at Absalon
lod samle Sten, brugbare til Kastevaaben, ved Kysten af Stevns, til
Brug for den Fæstning han havde anlagt ved København; formodent-
lig er Talen her om Kugleflint.
Det mindre velformede Materiale fra Havstokke, Strandmalm,
der er en Blanding af Granit, Flint og flere Stenarter, kan, hvor Hen-
syn til Kystsikring ikke hindrer Borttageisen, sælges til Vejmateriale
eller til Betonstøbning.
Af Myremalm indeholder enkelte Hedeplantager saa mægtige
Lag, at den kan brydes til Vejmateriale eller til Rektifikation af Gas.
Ogsaa Okkerjord er undertiden Genstand for Salg.
Grus kan forekomme i saadanne Mængder paa et Skovdistrikt,
enten i Grusgrave eller som Singel ved Strandbredder, at det kan være
Genstand for Salg, endog i store Mængder, og man bør ikke stole paa
at kunne beholde Gruslejet urørt til egen Brug, thi det kan enten blive
eksproprieret mod en meget lav Erstatning, eller offentlige Myndig-
heder kan tage Materialet uden Vederlag for at anvende det til Vejes
Anlæg og Vedligeholdelse1).
Fra vore Kyster og Sandgrave sælges betydelige Mængder Gulv-
sand, Mursand og Støberisand. Den enkelte Forbruger stiller be-
stemte Fordringer til Sandets Kornstørrelse og andre Egenskaber, men
*) Om Forholdene over for Landeveje, Biveje og Jærnbaner se H. Gram:
Den danske Landboret, 1912, § 5.