Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
451
hvor han tilfredsstilles i saa Henseende, kan han betale en god Pris og
bruge anselige Mængder, f. Eks. til Kunststen af Sandcement.
Mergel og jordagtige Lag af Kildekalk forekommer hist og her
paa Skovens Grund under saadanne Forhold, at man med Udbytte kan
grave Materialet op af Jorden eller ud af Brinker og føre det bort.
Mange af vore Skove staar paa Ler, og dette er undertiden af en
saadan Beskaffenhed, at det bør sælges til Teglværker eller til Potte-
magerier. Lergrave kan vel frembringe stygge Huller i Skoven, lige-
som Færdselslinierne — Sporbaner eller smalsporede Jærnbaner —
kan virke forstyrrende paa vort Vejnet. Men hvor der findes virkelig
store Lejer at god Kvalitet, vil de have saa høj Værdi, at man ikke
kan forsvare at lade dem henligge ubenyttede. Maaske kan Skovejeren
selv med Fordel drive Teglværk og her anvende det simple Brænde:
Kvas, Ros, tarvelig Knippel, ligesom de to Arbejdspladser: Skoven og
Teglværket, ypperligt kan supplere hinanden.
Rundt om i vore Skove findes der en Mængde Smaamoser, som
indeholder fortrinlig Tørv, og som kan give langt større Indtægt ved
Tørveskær end ved nogen anden Brug af Arealet. For at kunne be-
dømme, om Mosen bør tilplantes, dyrkes med Græs eller skæres op,
maa man opmaale og nivellere Arealet samt undersøge Tørvens Dybde
ved Hjælp af et Jordbor og skaffe sig Oplysning om Fugtighedsforhol-
dene. Tørvemassen i de smaa dybe Mosehuller, der findes i vore Skove,
bør man indvinde, efterhaanden som den omgivende Skovbevoksning
forynges.
Rumfanget, der angives i Kubikmeter, beregnes enten efter Simp-
sons Formel eller nemmere som Produktet af den største Dybde, divi-
deret med 2, og Arealet; hvis Mosens Overflade er meget lavere i
Midten end ved Kanterne, beregner man Rumfanget som Forskellen
mellem to andre, der hver for sig beregnes som nys beskrevet. Naar
det gælder om at finde den Tørvemasse, der virkelig kan benyttes,
maa man tage Hensyn til, at 1 ørven ofte sætter sig meget stærkt idet
Mosen afvandes, og at en betydelig Del Tørv maaske bliver staaende
som Bulke, medens det øverste Spademaal jævnlig er for løst til at
kunne formes, og det nederste for stærkt blandet med Sand eller Ler
til at burde skæres op.
En vis Grad af Fugtighed er gavnlig, og nogen Afveksling i Vand-
standen fremmer en svag Iltning, der kan omdanne Tørven til en fed,
sæbeagtig Masse, bor meget Vand om Sommeren hemmer Arbejdet og
hindrer os ved visse Fremgangsmaader i at skære til Bunds, men
noget Vand behøver man ved al Tilvirkning af Tørv, og for lav Vand-
stand om Vinteren bevirker, at Tørven smuldres af Frosten. Det er
saaledes ofte af Vigtighed at kunne regulere Vandstanden med Sluser
eller Stigbord.
Ved alle nogenlunde store Moser maa man begynde med at lægge
en ordentlig Plan for Afgravningen; man maa ikke, som det tidligere
var Skik, planløst grave Smaahuller langs Mosens Rande og derved
efterhaanden spærre Vejen til den dybe gode Tørv midt i Mosen. De
store Hovedledninger graves straks, helst nogen Tid før Tørveskæret
29