Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

452 skal begynde, men Smaagrøfter graves først efterhaanden, som Ind- vindingen skrider frem, og undertiden graver man ikke straks Hoved- ledningen i fuld Dybde. Ofte maa man fjerne det overflødige Vand ved Hjælp af et Vandløftningsredskab: En Vandsnegl, et Paternosterbaand eller et Pumpeværk; som Drivkraft anvendes en Motor, Vindkraft eller Hestekraft. Fremdeles maa Mosen, inden man kan skære Tørv, planeres, og med det samme rydder man de Træer og Buske, der vokser paa Arealet, for at Rødderne ikke skal hemme Arbejdet. Der maa sørges for pas- sende Plads til Bearbejdning og Tørring af Tørven, og i større Moser maa der anlægges Veje, som bekvemt kan følge Hovedgrøfterne og bygges paa Faskiner. I alle Tilfælde maa der være en eller flere Til- kørsler med fast Vejbane og ikke for stærk Stigning. I de smaa Moser skærer man fra Midten ind mod Randene, men paa store Mosearealer bør man lægge et kamformet System af Angrebs- linier, saa at Tørvegraven efterhaanden faar Form som en Havn med Bolværker. Efter at have afpælet eller afstukket de enkelte Parceller begynder man med at fjerne det øverste smuldrede og græsklædte eller lyngklædte Lag, som enten brændes til Aske eller kastes ud i Mosen. Ved selve Tilvirkningen af Tørv følges her i Landet forskellige Fremgangsmaader, som til Dels retter sig efter Tørvemassens Egen- skaber. Den magre, lidet destruerede »Blaartørv«, der er fuld af vel vedlige- holdte Planterester, skærer eller stikker man ved Hjælp af en lang- skaftet Spade eller Kniv ud i murstensformede Stykker, som man kaster op af Graven med en Tørvespade og læsser med en Greb eller med Hænderne. Denne Fremgangsmaade giver et stort Spild af Tørve- masse og et løst, smuldrende Produkt, der ikke taaler lang Forsendelse, men Indvindingen er særdeles billig og nem. Den fede, amorfe Tørv, »den brune Tørv«, bliver næsten altid æltet, efter at den er gravet løs. Undertiden ælter man den løsnede Tørvemasse i selve Graven, der er omgivet af Bulke: lodrette Mure som skal holde Vandet ude; man træder da Tørven med Fødderne og blander den efterhaanden med Vand. Som oftest udføres dette Arbejde dog uden for Graven. Man graver da Massen op og anvender herved forskellige Redskaber. Simplest er en almindelig let Spade; andre bruger en særlig Tørvestikker, som bestaar af et langt Skaft og et 50 cm højt, 8 cm bredt Blad, paa hvis ene Side der under en ret Vinkel er anbragt to smaa Blade, af hvilke det nederste skærer et Tørveprisme løs, naar man driver Stikkeren ned i Massen. Under større Forhold lader man en Gravemaskine udføre Arbejdet, men i vandrige Moser med fed og nogenlunde træfri Tørv anvender man med Fordel en Ketser, bestaaende af en oval, 6 cm bred Jærnring, der sidder paa den tykke nederste Ende af en lang slanktvoksen Stang; Ringen danner en Vinkel paa 120° med Stangen og har Diametrene 30 og 40 cm; den vender Bredsiden ind mod Skaftet, begge dens Kanter er skarpe, og langs den underste Andes en Række Huller, i hvilke der er fastgjort Læderremme, som bærer et Net af groft Sejlgarn. Den Mand, der