Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
•..Mts
453
ketser, er iført en Slags Harnisk af Læder og trækker til Dels i Remme,
som han slaar om Stangen, saaledes at han ikke blot løfter med Ar-
mene, men ogsaa med Ryggen. Han arbejder staaende i en Pram med
dobbelt Bund eller paa en Planke, der hviler paa Kanten af Prammen
og Tørvegraven. Ved denne Fremgangsmaade, den hollandske (mindre
rigtigt kaldet den westfalske), kan man arbejde i vandfyldte Moser;
man spilder ingen Tørv til Bulke, og Arbejderne slipper næsten ganske
for at staa i Vand. Andre Steder kan Vandet afledes saa fuldkomment, at
man kan køre i Bunden af Graven og stikke Tørvemassen ud af en Brink.
Hvis Tørven tages op med Ketser, ælter man den i Prammen ved
at træde den og stikke den om med en Skovl, medens man overøser
den med Vand, der da langsomt siver ind i Massen og omdanner den
til en jævn Grød. Dei’som man graver Tørven op, kaster man den i en
flad Kasse, Traadsen, der sættes sammen af Bræder, og ælter den her
med Menneskekraft eller Hestekraft. At ælte Tørvemassen paa Jorden
uden Underlag er meget ødselt.
Efter at være æltet skal Massen omdannes til murstensformede
Tørve. Undertiden lægger man den op i 10—12 cm høje 1.25 m brede
Bede med skraa Sider, der kan bevare deres Form, naar Tørvemassen
har Præg af at være en stiv Grød; man lader Bedene tørre noget, og
Fastheden forøges ved, at en Mand med Bræder under Fødderne gaar
hen over dem. Naar Massen er halvtør, ridser man Streger i den og
skærer den igennem, først paa langs, lidt senere paa tværs, i Stykker
hvis Overflade er 15 X 26 cm. Saadan Bedtørv tilvirkes dog mindre
hyppigt end Formtørv, der fremstilles af en mere vandrig Masse, om-
trent som en lind Grød. Hvor man ketser Tørven op, fylder man den
æltede Masse lige fra Prammen, der bliver staget eller roet hen til
Læggepladsen, over i en Trillebør og kører denne ad en Plankebane
hen til Formen, en 8—12 cm høj Kasse uden Bund, men afdelt i 20—25
Rum paa omtrent 13 x 24 cm og forsynet med fire Arme, to for hver
Ende; Massen væltes fra Trillebøren ud over Formen, der stadig maa
holdes fugtig, da Tørven ellers ikke vil slippe Træet, og bliver strøget
med en Skovl, hvorefter Arbejderen trækker Formen en Længde frem og
henter den næste Bør, som imedens er blevet læsset. Hvis Tørven er
æltet i Traadse eller i selve Tørvegraven, behandler man den enten
paa samme Maade som ovenfor omtalt, eller man kører den hen til et
Bord, ved hvilket Formeren staar og stryger Tørven i en lille Form,
bestaaende af en Ramme med Arme og 4 eller 6 Rum, hvis Bund er
gennembrudt; en Medhjælper bærer den fyldte Form hen til Lægge-
pladsen og tømmer den, idet han vender den med et rask Tag; Tørve-
massen føres til Bordet i en Trillebør, i en Sluffe eller i en Kærre hvis
Forsmæk og Bagsmæk er til at tage af, alt efter som Hesten spændes
for den ene eller den anden Ende af Køretøjet. Andre Steder bruger
man en større Form, som sættes paa Trillebøren, der da mangler For-
stykke og Sidestykker; Formen fyldes fra Traadsen, køres hen til
Læggepladsen og tømmes, idet man vælter Børen. Arbejdet gaar hur-
tigst, naar Formen ligger paa Jorden, men Tørven bliver bedst af at
formes paa Bord eller Bør.