Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

454 Al Tørv maa tørres, og det er af stor Betydning, at Læggepladsen er planeret, jævn og fri for langt Græs (nyslaaet eller græsset tæt af), naar den skal benyttes. Efter at Tørven har ligget nogen Tid, bliver den vendt eller stillet paa Kant; naar den efter 2—4 Ugers Forløb, regnet fra Arbejdets Begyndelse, er nogenlunde tør, stabler man den op i Røjler eller Skruer, d. v. s. gennembrudte mangesidede Pyramider, hvis nederste Skifte indeholder 7—10 Tørve; naar Eftertørringen har varet Va—1 Uge, ved ustadigt Vejr længere, kan Tørven køres hjem. Regn i Tørringstiden kan ødelægge megen Tørv, men alt for varmt og tørt Vejr kan ogsaa gøre Skade; i begge Tilfælde faar man et skørt, smuldrende Produkt, der lider meget ved Transporten. Ved at blande lidt af »Blaartørven« i den fede Tørvemasse faar man Tørv som ikke smuldrer. Til et middelstort Vognlæs gaar der c. 3 m3 raa Tørvemasse; det vejer 400—700 kg og indeholder 15 hl eller 1300 Sikr.; af det ydre Rummaal er c. 60 pCt. fast Tørvemasse, Resten Hulrum. Ved at æltes udvider Tørvemassen sig meget stærkt, men den svinder atter ved at tørres, Bedtørven mindst, Formtørven 65—80 pCt. Efter at være luft- tørret indeholder almindelig Tørv endnu 20—30 pCt. Vand, medens maskinpressede Produkter er mere tørre. Tørvens Værdi som Brændsel paavirkes af mange Forhold. For- uden Fastheden og Tørhedsgraden har den kemiske Sammensætning stor Betydning; god Tørv skal være fri for Svovlforbindelser og fattig paa Aske, hvoraf der i de øvre Lag fra vore Skovmoser kun er 1—3 pCt., medens Askemængden andre Steder kan stige til 15—20 pCt. Et Læs Tørv regnes at have omtrent samme Brændkraft som 1 rm Bøgeklov (jfr. S. 184—185) eller 3z/2 hl Newcastle Dampkul; efter Vægt forholder Tørvens teoretiske Brændkraft sig til Kullenes som 100 : 177 (Steen- berg). Tørven supplerer (S. 186) paa en vis Maade Brændet og kan ofte sælges sammen med dette. Hvor man arbejder med Ketser eller Gravemaskine, kan Tørve- skæret begynde, saa snart Frosten er af Jorden; hvis Heste eller bar- benede Mennesker skal træde i den vaade Masse, venter man til Maj eller endog Juni Maaned; Arbejdet fortsættes til Kornhøstens Begyn- delse eller endnu længere, men i et fugtigt Efteraar er det meget usik- kert, om Tørven kan blive tør. Folkene arbejder sammen i Hold, oftest paa 4—5 Mand, og et Mands-Dagværk er 1000—1200 Stkr., alt efter som der æltes i Graven eller bruges Ketser; en Hest gør omtrent Nytte for en Mand. Paa de større Moser bør man opstille Arbejderhuse (S. 256); bedst er det i den varme Sommer at have delt Arbejdstid, 4—10 og 4—8, saaledes at Folkene overnatter paa Stedet (S. 257). Fremskridt i Brugen af Motorer vil vistnok føre til, at man mere og mere anvender Maskin- kraft ved Tørvedriften. Veltørret Tørv kan staa ude til henimod Jul uden at tage Skade, naar man sætter den sammen i Stakke, omtrent som Brænde, og tæk- ker dem foroven; hvad der skal staa længere, maa flyttes ind i en Tørvelade. Udsalg til Omegnen foregaar bekvemt paa Mosen; til fjer- nere Egne sendes Tørven med Vogn eller pr. Bane, det sidste efter lav