Skibes Stabilitet
Forfatter: J. Bruhn
År: 1917
Forlag: Norges Handels Og Søfartstidendes Kartavdeling
Sted: Christiania
Sider: 100
UDK: 629.120
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
fe
&
S
S
— 74 —
nemlig være ret stor og langt større end, hvad der er til-
strækkelig for et almindeligt Skib, og dog kan Skibet ved
en lidt større Krængning- i Sjöen, hurtig naa et Punkt, hvor
der ingen Stabilitet er, os hvor Kantring derfor finder
Sted. Der har ogsaa i Virkeligheden været adskillige Til-
fælde, hvor Skibe af de her omhandlede Typer er kantrede
paa Grund af Førerens manglende Kjendskab til dette
Forhold.
Fig. 37 viser to Stabilitetskurver for et Skib med Skibs-
siden indfaldende med rund Form straks over dybeste
Lastelinje og uden Spring. Stivheden for Kurven A er 840
Fod Ton og for Kurven B 350 Fod Ton. Den ualjninidelige
og uheldige Nedbøining af Stabilitetskurverae er en direkte
Følge af Afvigelen fra den normale Skibsform. Den til
Kurven B svarende Stivhed er mere end tilstrækkelig for
et Skib af normal Form, men den er utilstrækkelig i et Til-
fælde sowi det her omhandlede. Under saadanne Omstændig-
heder er det derfor nødvendigt, at Skibet gives en saa extra
stor Stivhed, at det, tiltrods for den uheldige Form, erholder
tilstrækkelig Stabilitet ogsaa ved de større Krængnings-
vinkler.
Med Hensyn til Skibsformens Indflydelse paa Stabiliteten
saa er det praktisk talt kun Formen i Nærheden af Lastelin-
jen, som er af Betydning, naar man kun tager i Betragtning
Spørgsmaalet om Fartøiets Sikkerhed mod Kantring. Bun-
dens Form har væsentlig kun nogen Indflydelse paa Stivhe-