ForsideBøgerSkibes Stabilitet

Skibes Stabilitet

Forfatter: J. Bruhn

År: 1917

Forlag: Norges Handels Og Søfartstidendes Kartavdeling

Sted: Christiania

Sider: 100

UDK: 629.120

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
s jfe- o to CO saa kan man bestemme Stabiliteten for en hvilkensomhelst mindre Krængningsvinkel, idet denne som tidligere vist er Produktet af Stivheden og Krængningsvinklen maalt i Grader. I det ovenfor tagne Exempel vilde saaledes Sta- biliteten ved en Krængningsvinkel paa 4 Grader være 320 Fod Ton og ved en Krængningsvinkel paa 5 Grader 400 Fod Ton. Ved større Krængningsvinkler kan Stabiliteten imid- lertid ikke uden videre bestemmes paa Grundlag af Stiv- heden. Det vil sige, Produktet af Stivheden og Krængnings- vinklens Størrelse repræsenterer som Regel ikke Stabiliteten ved de større Krængningsvinkler. Den virkelige Stabilitet kan være enten større eller mindre end dette Produkt. Er et Skibs Stivhed kjendt, da vil denne i Forbindelse med Kjendskab til Skibets Bredde, Dybde, Høide over Vandet og Form dog være tilstrækkelig til, at man skjønsmæssig kan bestemme tilnærmelsesvis Stabilitetens Størrelse ogsaa ved de større Krængningsvinkler. Fig. 24 viser tre Stabili- tetskurver for Skibe, der alle har samme Stivhed. Fig. 24. Kurven mærket A er for et Skib med almindelig Bredde i Forhold til Dybden og almindelig Høide over Vandet. Kurven mærket B kan da være for et! Skib med stor Dybde i Forhold til Bredden eller stor Høide over Vandet i Forhold til Skibets Dybgaaende, eller begge Dele, og Kurven mærket C kan være for et Skib med liden Dybde i Forhold til Bred- den eller med liden Høide over Vandet i Forhold til Skibets Dybgaaende eller begge Dele. Det vil bemærkes, at for min-