Skibes Stabilitet
Forfatter: J. Bruhn
År: 1917
Forlag: Norges Handels Og Søfartstidendes Kartavdeling
Sted: Christiania
Sider: 100
UDK: 629.120
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
s
jfe-
o
to
CO
saa kan man bestemme Stabiliteten for en hvilkensomhelst
mindre Krængningsvinkel, idet denne som tidligere vist
er Produktet af Stivheden og Krængningsvinklen maalt i
Grader. I det ovenfor tagne Exempel vilde saaledes Sta-
biliteten ved en Krængningsvinkel paa 4 Grader være 320
Fod Ton og ved en Krængningsvinkel paa 5 Grader 400 Fod
Ton. Ved større Krængningsvinkler kan Stabiliteten imid-
lertid ikke uden videre bestemmes paa Grundlag af Stiv-
heden. Det vil sige, Produktet af Stivheden og Krængnings-
vinklens Størrelse repræsenterer som Regel ikke Stabiliteten
ved de større Krængningsvinkler. Den virkelige Stabilitet
kan være enten større eller mindre end dette Produkt. Er
et Skibs Stivhed kjendt, da vil denne i Forbindelse med
Kjendskab til Skibets Bredde, Dybde, Høide over Vandet
og Form dog være tilstrækkelig til, at man skjønsmæssig
kan bestemme tilnærmelsesvis Stabilitetens Størrelse ogsaa
ved de større Krængningsvinkler. Fig. 24 viser tre Stabili-
tetskurver for Skibe, der alle har samme Stivhed.
Fig. 24.
Kurven mærket A er for et Skib med almindelig Bredde
i Forhold til Dybden og almindelig Høide over Vandet.
Kurven mærket B kan da være for et! Skib med stor Dybde
i Forhold til Bredden eller stor Høide over Vandet i Forhold
til Skibets Dybgaaende, eller begge Dele, og Kurven mærket
C kan være for et Skib med liden Dybde i Forhold til Bred-
den eller med liden Høide over Vandet i Forhold til Skibets
Dybgaaende eller begge Dele. Det vil bemærkes, at for min-