Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

nær ved den, og for at sikre Adskillelsen mellem Drager og Pille lægges f. Eks. et Lag Tagpap imellem, forend Overbygningen stobes.- Ved storre Længde af Broen end 10 æ anvendes bedst lignende Lejer scm for Pladejærns«-- dragere, altsaa fortrinsvis simple Pladelejer. Overdelen dannes ofte blot af en valset Plade, der ved Bolte med forsænkede Hoveder, ombojede Strimler o.l. stobes fast i Drageren, Underdelen bedst af Stobejærn eller Staalstobegods med hvælvet Overflade. I enkelte Tilfælde har man ogsaa anvendt Vuggelejer og simple Rulle- eller Pendullejer af Stobejærn eller Staalstobegods, og endelig har man forsogt sig med Penduler, dannede af Betonkvadere med hvælvede Flader foroven og forneden, undertiden med Bly* plader indlagte i Berøringsfladerne mellem de nævnte Kvadere og Dragere og Piller. Sow Dragere under Brobanen har man foruden den almindelige (paa Stedet stcbte) Jærnbeton-Ribbeplade ogsaa undertiden anvendt i Forvejen færdigstobte Bjælker, af hvilke man har forsogt sig med forskellige "3y»= sterner". Her i Landet er et Par Gange anvendt Vlslntini-Bjælker (Fig. 12) Gitterbjælker, der* stobes liggende paa Siden og e/ter Oplægningen sammen® stobes ved Hjælp af underskaarne Riller i Siden af Hovedet. Andet Steds har ogsaa de rorformede Siegwart-Bjælker været 'en Del anvendte. Beregning og Konstruktion. Pladen beregnes fer en theoretisk Læn g.«* de lig Afstanden b (?ig. mellem Dragermidterne, og man nbjes sædvanlig= vis med folæende simple Regel: Momenterne findes i en simpel Bjælke af Længde b baade for hvilende og bevægelig Belastning, og det saaledes stemte Mg + Mp formindskes med 20 % under Hensyn til Kontinuiteten, hvor= efter man sætter: det. bestemmende max M det bestemmende min M =» 0,8 (Mg + Mp). Egentlig skulde Pladen behandles som en kontinuerlig Bjælke paa elastisk forskydelige og elastisk drejelige Understøtninger (de i Forhold til Pla= den ofte ret svære Hoveddragere yder en ikke ubetydelig Modstand mod Vrld= ning), og tager man blot nogenlunde korrekt Hensyn hertil, viser det sig, at man kan komme til endog noget storre Mowenter end efter den nævnte Re= gel, og navnlig kan de negative Momenter optræde over langt storre Stræk- ninger end ved faste Understøtninger; paa den anden Side virker den brede Understotningsflade, hvormed Pladen hviler paa Bjælken, gunstigt, I Prak« sis er det ikke ualmindeligt at regne med noget mindre Værdier af Egenvægt- aomentet enfi 0,8 Mg, i Mellemfag helt ned til 1/3 Mg som ved fuldstændig Indspænding, og det er ogsaa rigtigt nok, at Forholdene stiller sig noget gunstigere for hvilende end for bevægelig Belastning, navnlig i Mellem= fagene. Der er saaledes intet væsentligt at indvende imod, om der i Mel= lemfag regnes med f. Eks. i Mg, i Yderfag 2/3 Mg, men Betydningen heraf er ikke stor, og da Keglen ovenfor som sagt ikke en Gang altid er paa den sikre Side, er der neppe tilstrækkelig Grund til at gore Forskel.- Na&r n betyder det Antal Armeringsjærn (pr. a), der er nødvendigt før Momentet 0,8 (Mg + Mp), kan man’ da anordne Armeringen i det hele som vist i Fig. 13; i Stedet for at boje 1/3 n Jærn op paa to Punkter nojes man ofte med i n paa et enkelt Punkt. En Del af den ovre Armering bor helst fores helt igennem af Hensyn til de negative Momenter, der fremkaldes af stærk Belastning i Fagene ved Siden af og ved Dragernes Nedbojning, men det go= res i Almindelighed ikke, og det besværliggør unægtelig ogsaa Støbningen. Bliver Afstanden b mellem Dragerne undtagelsesvis storre end 2 m, kan man tilfoje Tværbjælker og krydsarmere de omtrent kvadratiske Plader. Til Beregning af disse giver de paa”Stedet gældende Normer i Forbindelse med ovenstaaende tilstrækkelig Vejledning. Om Trykfordelingen for et Hjultryk ned gennem Brbdækket er der meddelt de nodvendige Oplysninger i J.K.III, S. 291 og 2?4, og Regler herfor findes sædvanligvis ogsaa i de paa Stedet gældende Normer. I Pla- dens Armeringsretning regnes i Almindelighed kun med Trykfordeling ned til Pladens Overflade, medens man vinkelret herpaa gaar noget videre (adderer 1/3 b eller mere til Fordelingsbredden). Ved Beregningen af Hoveddragerne bestemmer man sædvanligvis de paa den enkelte Drager faldende Tryk, idet man tanker sig Pladen (og eventuelle Tværbjælker) overskaarne over Hoveddragerne. Paa denne Maade er* man paa den sikre Side for Korebanedragernes og den bevægelige Belast- nings Vedkommende; derimod kan <3er til Trottoirdragerne, naar der findes stive Tværbjælker, nok blive overfort en Del af Hjultrykkene, men hvis disse Dragere, hvad der er ret almindeligt, gores stærkere end efter Be= regningen strengt nødvendigt, er der ingen særlig Grund til at afvige fra den nævnte simple Tryk-Fordeling. Naar man ikke sorger for et saadant - 4