Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

i Forskallings-Kassen. b0 afhænger ogsaa noget af Armeringsjærnenes An= tal og af deres Diameter d, idet den frie Afstand melleffl to Jærn i samme Lag mindst bor være lig 1,5 Gange Jærndiaæetren, dog ikke under 3 cm, og det dækkende Betonlag mindet 2 cm. Udkragningen c under et Trottolr kan gores 40-80 cm eller hSJst ca. | to, naar Pladen alene skal bære; ved storre Udkragning tilføjes Konsol^ ler (i Flugt med Tværbjælkeri), Qg Pladen armeres paa langs.. Afstanden mellem Tværafstivnlngerne (Afstivnings-Tværbjælkerne) yl - i 1; saacfanne TværFjæTRer Fan undværes ved brede og lave Ribber og anbringes langtfra altid (bl.a. fordi de fordyrer Forskallingen). Over Understøtningerne bor man dog i alt Fald anvende en Tværbjælke, underti* den ogsaa for at opnaa en storre UnderstotningsfLade. Brodækket. Angaaende Overfladens Form, Vandafledningen og Storrel« sen af det anvendte Tvær- og Længdefald se J.K.III, § 29, og angaaende Konstruktionen af Sliddækket paa Korebane og Trottolr se J.K.III, § 31-32. Ved tæt Sliddæk (Asfalt, Granitbrolægning paa Beton og med Cewentfuger) skal der kun sorges for Vandafledning fra Overfladen, men med utæt Slidlag (Macadam!sering, Brolægning paa Sendfundament, Træbrolægning og ligeledes paa Jernbanebroer med Ballast) skal ogsaa Bæredækkets Overflade have Fald (paa tværs og paa langs, u3 over Endepillerne eller til Dybdepunkter) cg beskyttes ved et Isoleringslag. Faldet tilvejebringes enten ved mager Udfyldningsbeton ovenpae. den bærende Plade eller ved at lægge selve denne skraat; særlig for Længdefaldets Vedkommende er den sidste Udvej praktisk, idet man herved opnaar lidt storre Dragerhojde paa Midten. Fald paa tværs mindst 1:50, paa langs mindst 1:100. Pladens Overflade kan. afrettes med et 1,5 ~ 2,5 cm tykt Pudslag af Cementmortel å 1:2, og undertiden nejøs aan hermed; bedre .indlægges dog et særligt Isoleringslag, ved Stryg« ning »ed varæ (kunstig) Asfalt et eller to Lag Tjærepap, Ruberoid, Asfalt- filt, Callendrit, Siebels Bly-isolering o.fl., cg som Beskyttelse dækkes Isoleringen med et 2-3 cm tykt Pudslag 1:2 & 1:3, bedst æed indstobt4H6n^ senet (se J.K.III, S. 261). Sidebegrænsningen for Korebanen, hvis der intet Trottolr findes-, kan udfares, som 1 fig. ved at gore den yderste Drager hojere og for= æe dens overste Del som Gesims eller ved ovenpaa den at lægge en huggen Dæksten paa lignende Maade som i Fig. 6. Opspringet til et Trottolr kan tilvejebringes alene i Sliddækket (Fig.- 6) eller hyppigere ved~at~Iægge Bæredækket hojere ove? hele Trot» toirbredden (Fig. 7) eller ved efterhaanden at trække Pladen hojere op (Fig. 8). Statisk er Ordningen i Fig 6 bedst; ved kontinuerlige Dragere, hvor der over Mellernunderstbtningerne kommer Træk i den hcjere liggende Plade (Fig. 7) eller Gesimsen (Fig. 5), bor en Overanstrengelse eller Rev« ner hindres ved Indlæggelse af Puger. Mellem Korebane og Trottoir lægges bedst en særlig (huggen eller stobt) Kantsten, ®en san har ogsaa stobt Kanten paa Stedet og beskyttet den ved et Vinksljærn (Fig. ?).- Langs dea udvendige Trottoirkant lægges en Kantningsdrager (Fortykkelse af Pia« den,' Fig. 7-8), der tjener som Indfatning, tnaaske som Gesims, til Befæstel* se af Rækværket, og aaaske som Fodlist heri (hvis <3en springer 5-10 cæ op over Trottoirdækket)'. Rækværket gores simplest og hyppigst af sæedeligt Jærn ®ed Sceptre- ne fast st 6b te i“Xantningsclrageren, bedst ved Enderne af Konsollerne (el- lers maa man sikre sig, at Pladen kan optage det bojende Moment fra RæK» værket}. Men man har ogsaa stobt Sceptrene (Fig. 10&, PI. 7) og under«« tiden endog hele Rækværket (Fig. 10) af Jærnbeton og i enkelte Tilfælde anvendt mere massive Konstruktioner (af Sandsten o.l.) ligesom ved Sten= broer. Understøtningerne. Paa murede Piller kan der kun være Tale om "simple Understøtninger”; onsker man en Indspænding, hvorom nærmere i § 5 under Portal- og Rammebroer, maa Pillerne udfores af Beton eller Jern* beton. Naar Overbygning og Pille skal være adskilte, kan Tilslutningen iværksættes paa de to i Fig. 11 a-b viste Maader. I Fig. lla er Bagmuren fort op til Pladens Overkant og Spalten overdækket med et Stykke Fladjærn, en Strimmel Zink’olik eller lignende; i Fig. Il*3 benyttes Ende-Tværbjælken, til Begrænsning af Fylden, og Isoleringslaget er fort ned over Fugen. Naar 1 g ca. 10 m, plejer man ikke, at anvende noget særligt Leje, raen, vden videre Dragerne hvile paa Pillen (tilladeligt Tryk ca. 25 kg/cæ^, med mindre Pille-Murværket kræver en lavere Værdi). Pillens For« kant fases helst lidt af, for at Trykket ikke skal komme til at virke for - 3 -