Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

a£ tS^ hele, e.f Pille og Floje dannede Legeme underseges for det Tilfalde, at Jorden endnu ikke er fyldt til bagved og Overbygningen ikke endnu er anoragt.^ Af Hensyn til dette StabilitetsspSrgsmaal passer disse irit udkragede Floje bedre, natr Overbygning ojj Piller er stebte i ét (se næste Paragraf). .. Anvendelsen af en Forankring er forovrigt ikke indskrænket til Pa= ralleliloje, som kan forbindes indbyrdes; man kan ogsaa paa den Maade skaf= re den nødvendige Stabilitet for selve Endepillerne (og for Vinkelfloje) men maa i saa Fald fore Ankrene ind til Pælebukke i Fylden bagved ligesom ved en Bolværks- eller Kaimur-Konstruktion. Saadanne Ankerbukke i’remstil= les langt sikrere af Jærnbeton- end af Træpæle, idet man efter Raicningen fjerner Betonen paa det overste Stykke, bojer Artneringsjærnene i de til samme Buk horende Pæle^om, saa de griber godt ind i hinanden oe? stober det hele sammen med frisk Beton. Forbindelsen udfores lige let, enten Pælene staar skraat eller lodret, og man stiller derfor ofte baade Tryk- op Træk- pælene skraat (nied Heldning i modsatte Retninger) og opnaar saaledes en storre Vinkel mellem disse Pæle, og derved mindre Kraf tk-omposanter.- Endelig kan man ogsaa ud-nytte Jordfyldens Egenvægt til at skaffe en sikre- re Stilling af Ankerbukkene, éaaledes som flet ses i Fig. 35, der skematisk viser Firmaet Christian! & Nielsens Kaimurkonstruktion med belastede ?*>le= bukke (Dansk Patent Nr. 10318, 1907): med passende Modifikation kan denne ogsaa finde Anvendelse som Endepille for en Bro4 hvor Overbyejninpen skal hvile lost paa Pillerne. .„,^„4 2“ selve Funderingsmaaden for Eniepiller og Floje er der her ikke nF ,a^ bemærke andet, end at man mere og mere anvender Jærnbe= tonpæie 1 Stedet for Træpæle, naar der overhovedet skal rammes. Man bli= DæT* erv® uafhængig af GrundvandspeJlet og faar ved Sammenstobningen af Pæle og Mur en anderledes sikker Forbindelse end ved Træpæle, saaledes at et Træk ogsaa kan overfores. , h®r “ødeles noget om Beregningen af et Pælefundament. aer indeholder baade Lod- og Skraapæle. Øen sædvanligt ansTfIléåe'Beree= ning hviler paa forskellige vilkaarlige Forudsætninger. Vanskeligheden ligget* i mange Tilfælde it at Pælene ikke staar lige fast, saa der ikke er noget konstant Forhold mellem Trykket paa en Pæl og. dennes (elastiske el=« ler uelastiske) Bevægelse eller Eftergiven for Trykket. Kun»hvis Pælene er rammede ned til et fast Lag, hvortil de afleverer hele deres Tryk, har man med et fuldkommen defineret Problem at gore; Pælens Eftergiven hidrorer da alene fra dens elastiske Forkortelse, og herved er Trykfordelingen over Pælene fuldstændig bestemt. Men selv om Forholdene ikke er saa siniule synes det en rimelig Antagelse for et vel udfort Pæleværk, at der er et konstant Forhold mellem Trykket paa en Pæl og Prelehovedets Bevægelse og ' ud fra denne Forudsætning er der ingen Vanskelighed ved at opstille en korrekt Beregning, idet man da kun behover at forudsætte, at Formforandrin= gerne af 3en Murklods (Betoafundament), der bæres af Polene, er forsvinden* _de i Sammenligning med Pælehovedernes Bevægelser. ----— Zæ,l_ene_antages til at begynde med simpelt understottede baado fer- ovqn og forneden, saa de kun kan blive påavlrkedé til tryk"(fræk) e/ter" Murklodsen vil da faa en lille Bevægelse (uden Form= fpr >!r,nS?S?ek!z!3t altid kvn °Pfattes som en Drejning om et el- nkt,0 (*ig* 36 a ’ P1* 7)* Hvis dettePunkt samt Drejnings= ' r <f> cos y = pep --------------------?.~len. Hvis Flytning kun hidrorer fra en , i «• 4 , ; ’ ’ iiiiuc rxybninKen rq PfleJoveder og Flytningens Projektion ind paa'Pælen r<?c KX““"8'bliver Trykkei Sr‘ idet F rette (11) 'r og Sr beregner Pælens Tværsnit og Længde, og den lodrette oer vand Komposant af Trykket bliver, idet man sætterf S vt " : (12) ^cosoc? - Vr<Q-Ipr see oty. f 5r sinar = vrtgar4) prsecxT, (13) Selv om det nu ikke alene er Pælenes Forkortelse, der er Aarsag til Bevæ= gelsen, men ogsaa en Nedtrykning af Padlen som Hele, vil det være riæeliet at gaa ud fra (1?), blot med en noget anden Værdi af Konstanten vr. For 11 -