Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
Vejmidten, men har deres Toppunkter liggende over Kørebanens Fjerdedels-
punkter*). Sidefaldet langs Rendestenen bliver ved denne Profilform kun 3
Gange Oprundingen, i Eksemplet ovenfor altsaa 1:16, og man opnaar til-
med den Fordel, at Kørebanens Midte bliver bedre afvandet, fordi man
undgaar det vanskelige Parti, hvor Tangenten er vandret.
Rendestene kan profileres paa højst forskellig Maade. Fig. 126 viser
et Profil, som bestaar af en 15 cm bred, vandret Rendestensbund, der ad-
skilles fra Fortovet ved et
6 å 15 cm højt Trin og
forbindes med Kørebanen
ved et 45 cm bredt Skraa-
plan, Forbundtet. Fig. 127
Forton
Rendesten
Fig. 126. Nyere Rendestensprofil.
Forton Rendesten Korebane
Fig. 127. Nyere Rendestensprofil.
viser et andet Profil, hvori Forbundtet
er faldet bort, saa at Kørebanen begynder
umiddelbart ved Siden af Rendestensbun-
den. Fig. 128 viser endelig et ældre Profil
Fig. 128. Gammelt Rendestensprofil.
med symmetrisk Form og spids Bund.
I Rendestenene anbringes paa passende
Steder og med passende Mellemrum Nedløbsbrønde, hvori Overflade-
vandet fra Vejen samles for at ledes til Kloaken. Brøndene udføres gerne
af Betonringe med Dimensioner som vist paa Plan 5; de er forsynet med en
Slamgrube til Opsamling af grove Uren-
heder og dækkes af Smedejernsriste,
der i Form svarer til Rendestensprofilet
(Fig. 129).
Rendestenene maa have rige-
ligt Fald, erfaringsmæssig ikke under
1:200, ved meget omhyggelig Udførelse
Fig. 129. Nedløb fra Rendestene.
1:300, hen imod Nedløbene, og
disse kan da passende anbringes med en indbyrdes Afstand af 50—75 m;
paa stærkere Fald kan man gaa til 100 m. Er Vejlinien vandret eller omtrent
vandret, maa det nødvendige Fald paa Rendestenene tilvejebringes paa kunstig
Maade, ved at man varierer Rendestensdybden fra Punkt til Punkt i Vejens
Længderetning, og for ikke at faa for dybe Rendestene gør man da bedst
Faldretningen skiftende, saaledes at Højdepunkter og Dybdepunkter stadig
*) Se »Ingeniøren« 1914, Nr. 86. Vi Ih. Nohr: Brolagte Kørebaners Tværsnit
8*