Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
115 Vejmidten, men har deres Toppunkter liggende over Kørebanens Fjerdedels- punkter*). Sidefaldet langs Rendestenen bliver ved denne Profilform kun 3 Gange Oprundingen, i Eksemplet ovenfor altsaa 1:16, og man opnaar til- med den Fordel, at Kørebanens Midte bliver bedre afvandet, fordi man undgaar det vanskelige Parti, hvor Tangenten er vandret. Rendestene kan profileres paa højst forskellig Maade. Fig. 126 viser et Profil, som bestaar af en 15 cm bred, vandret Rendestensbund, der ad- skilles fra Fortovet ved et 6 å 15 cm højt Trin og forbindes med Kørebanen ved et 45 cm bredt Skraa- plan, Forbundtet. Fig. 127 Forton Rendesten Fig. 126. Nyere Rendestensprofil. Forton Rendesten Korebane Fig. 127. Nyere Rendestensprofil. viser et andet Profil, hvori Forbundtet er faldet bort, saa at Kørebanen begynder umiddelbart ved Siden af Rendestensbun- den. Fig. 128 viser endelig et ældre Profil Fig. 128. Gammelt Rendestensprofil. med symmetrisk Form og spids Bund. I Rendestenene anbringes paa passende Steder og med passende Mellemrum Nedløbsbrønde, hvori Overflade- vandet fra Vejen samles for at ledes til Kloaken. Brøndene udføres gerne af Betonringe med Dimensioner som vist paa Plan 5; de er forsynet med en Slamgrube til Opsamling af grove Uren- heder og dækkes af Smedejernsriste, der i Form svarer til Rendestensprofilet (Fig. 129). Rendestenene maa have rige- ligt Fald, erfaringsmæssig ikke under 1:200, ved meget omhyggelig Udførelse Fig. 129. Nedløb fra Rendestene. 1:300, hen imod Nedløbene, og disse kan da passende anbringes med en indbyrdes Afstand af 50—75 m; paa stærkere Fald kan man gaa til 100 m. Er Vejlinien vandret eller omtrent vandret, maa det nødvendige Fald paa Rendestenene tilvejebringes paa kunstig Maade, ved at man varierer Rendestensdybden fra Punkt til Punkt i Vejens Længderetning, og for ikke at faa for dybe Rendestene gør man da bedst Faldretningen skiftende, saaledes at Højdepunkter og Dybdepunkter stadig *) Se »Ingeniøren« 1914, Nr. 86. Vi Ih. Nohr: Brolagte Kørebaners Tværsnit 8*