Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
116
Fo rto usket ni 1 :<x_____
Ned løb ______„
Rendeslensbund -Ö ' I 200
afveksler (Fig. 130). Men Rendestensdybden kan vanskelig varieres mere
end 6—8 cm, da Trinet mod Fortovet ellers bliver for højt, og man nødes
derfor til at have Nedløbsbrøndene temmelig tæt ved hinanden under saa-
danne Forhold, ofte med 20 å 30 m indbyrdes Afstand. Har man valgt et
Rendestensprofil som Fig. 127, maa Køre-
banens Oprunding tilmed variere fra Punkt
til Punkt sammen med Rendestensdybden,
Fig. 130. Rendestensbund med skiftende ja Vej midten naturligvis maa løbe igennem
kontinuerlig.
I Bebyggelser, hvor der intet Kloaksystem findes, og hvor Spildevandet
skal Jedes bort gennem Rendestenene, maa disse ofte være ret dybe for at
faa det fornødne Fald. Man anvender i saa Fald bedst Profiler som paa
Fig. 128, eventuelt med vandret Bund (se Fig. 131). Afledningsforhold af
denne Art forekommer dog ret sjældent nu om Stunder.
Hvor der skal være Indkørsler til de enkelte Ejendomme langs Vejen,
maa der skaffes en bekvem Passage for Vogne over Rendestenen. Det kan
ske, ved at Rendestenen afbrydes af en Rampe, der fører fra Kørebanen
ind paa Fortovet, men det vil da som Regel være nødvendigt, at der an-
bringes en Nedløbsbrønd lige ved Siden af Rampen paa den Side, der ven-
der op imod Faldet, da Rendestenen ellers vil mangle Afløb. Man kan og-
saa indrette sig paa at sænke Fortovet og Kantstenen ved Indkørslen
saa meget, at der kun bliver et Trin paa nogle faa cm tilbage for Vognene
at køre over. Man opnaar derved, at Rendestenen kan føres igennem uden
Afbrydelser, og at Vognfærdslen langs Vejen ikke generes af Ramperne, men
der opstaar nogle uskønne, vindskæve Overgangsflader i Fortovet og et paa-
faldende Brud i Kantstenslinien ved hver Indkørsel. Undertiden har man i
Ramper indlagt en Sten af Granit, hvori der er udhugget en Rille for Rende-
stensvandet. Man undgaar ogsaa paa den Maade at afbryde Rendestenens
Fig’. 131. Rendestenskiste.
Løb, men Fremgangsmaaden er kostbar. Ved dybe
Rendestene benytter man en Rendestenskiste, dæk-
ket af et Rendestensbrædt (Fig. 131).
Fortove gives som Regel et jævnt, ensidigt
Fald af 1:20 å 1:35 fra Husrækken ud mod
Rendestenen. Den stærkeste Hældning kan anvendes ved gruslagte Fortove,
den svageste ved omhyggelig brolagte eller flisebelagte Fodgængerbaner,
der snarere bliver glatte.