Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

116 Fo rto usket ni 1 :<x_____ Ned løb ______„ Rendeslensbund -Ö ' I 200 afveksler (Fig. 130). Men Rendestensdybden kan vanskelig varieres mere end 6—8 cm, da Trinet mod Fortovet ellers bliver for højt, og man nødes derfor til at have Nedløbsbrøndene temmelig tæt ved hinanden under saa- danne Forhold, ofte med 20 å 30 m indbyrdes Afstand. Har man valgt et Rendestensprofil som Fig. 127, maa Køre- banens Oprunding tilmed variere fra Punkt til Punkt sammen med Rendestensdybden, Fig. 130. Rendestensbund med skiftende ja Vej midten naturligvis maa løbe igennem kontinuerlig. I Bebyggelser, hvor der intet Kloaksystem findes, og hvor Spildevandet skal Jedes bort gennem Rendestenene, maa disse ofte være ret dybe for at faa det fornødne Fald. Man anvender i saa Fald bedst Profiler som paa Fig. 128, eventuelt med vandret Bund (se Fig. 131). Afledningsforhold af denne Art forekommer dog ret sjældent nu om Stunder. Hvor der skal være Indkørsler til de enkelte Ejendomme langs Vejen, maa der skaffes en bekvem Passage for Vogne over Rendestenen. Det kan ske, ved at Rendestenen afbrydes af en Rampe, der fører fra Kørebanen ind paa Fortovet, men det vil da som Regel være nødvendigt, at der an- bringes en Nedløbsbrønd lige ved Siden af Rampen paa den Side, der ven- der op imod Faldet, da Rendestenen ellers vil mangle Afløb. Man kan og- saa indrette sig paa at sænke Fortovet og Kantstenen ved Indkørslen saa meget, at der kun bliver et Trin paa nogle faa cm tilbage for Vognene at køre over. Man opnaar derved, at Rendestenen kan føres igennem uden Afbrydelser, og at Vognfærdslen langs Vejen ikke generes af Ramperne, men der opstaar nogle uskønne, vindskæve Overgangsflader i Fortovet og et paa- faldende Brud i Kantstenslinien ved hver Indkørsel. Undertiden har man i Ramper indlagt en Sten af Granit, hvori der er udhugget en Rille for Rende- stensvandet. Man undgaar ogsaa paa den Maade at afbryde Rendestenens Fig’. 131. Rendestenskiste. Løb, men Fremgangsmaaden er kostbar. Ved dybe Rendestene benytter man en Rendestenskiste, dæk- ket af et Rendestensbrædt (Fig. 131). Fortove gives som Regel et jævnt, ensidigt Fald af 1:20 å 1:35 fra Husrækken ud mod Rendestenen. Den stærkeste Hældning kan anvendes ved gruslagte Fortove, den svageste ved omhyggelig brolagte eller flisebelagte Fodgængerbaner, der snarere bliver glatte.