Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

70 for Grusveje. Derefter udføres om fornødent den i Punkt 18 nærmere be- skrevne Dræning under Vejbanen ved Anlæg af Længdedræn eller Fladedræn med Stik til Grøfterne, og Vejkassens Bund komprimeres ved Stampning eller Tromling. Langs Siderne af Vej kassen kan opsættes raat Oprunding 1:36 0 2 I 7 8.8 9 m Fig. 80. Macadamiseret Vej. udkløvede R a n d s t e n af 8—10 cm Bredde og 25—30 cm Højde til Sikkerhed mod, at Skærverne trykkes ud i Sidebanerne; men Erfaring viser, at de ikke er strengt nødvendige, og de udelades derfor ofte dels af Hensyn til den ikke uvæsentlige Besparelse, der opnaas, dels fordi Overgangen mellem Kørebane og Sidebaner bliver mindre brat, hvad der er en Behagelighed for Færdslen, navnlig hvor Sidebanerne befæstes med Grus som Sommervej. Derefter udlægges de løse Skærver enten for Haanden med Hjulbør og Skovl eller fra Vogne, der kan kippe, saa at Skærverne strømmer jævnt ud gennem en bred Slidse bagest i Vognfad- dingen. Laget jævnes med Rive og kontrolleres med Skabelon, idet man tager i Betragtning, at de løse Skærver fylder ca. 1,5 Gange saa meget som det færdigvalsede Stenlag. Derefter komprimeres Skærvelaget ved Trom- ling. Ofte udlægges Skærverne i flere Repriser, i Lag af ca. 10 cm Tykkelse, der tromles hver for sig, men i saa Fald komprimeres kun det sidste fuldt ud, da det ellers kan komme til at skorte paa Forbindelse mellem Lagene. Under Tromlingen fæstnes Stenlaget derved, at Skærverne forkiler sig imellem hinanden, og Hulrummene i Laget formindskes fra 45 å 55 % i det løse Skærvelag til 15 å 25 % i den komprimerede Bane, noget for- skelligt efter Tromletrykkets Størrelse og Tromlingens Varighed. Det kan ikke undgaas, at enkelte Skærver knuses, og at Spidser og fremstaaende Kanter brydes af og bliver til Stensmuld, men det gør ikke større Skade, naar det saaledes afslidte Materiale blot er af skarp og bindende Beskaffen- hed og ikke dannes i saa stor Mængde, at det helt udfylder Stenlagets Hul- rum og derved hindrer en god Forkiling af Skærverne indbyrdes. Men en vis Varsomhed maa der altsaa udvises, hvorfor man navnlig ved Tromling af tynde Lag eller af Lag, der ligger paa Bundsten, der kan virke som Ambolte for Tromlens Stød, helst begynder med en let Tromle for senere at forøge dennes Vægt, efterhaanden som Baningen skrider frem. Under Tromlingen kontrollerer man stadig Vejbanens Form, og hvor