Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
71
det viser sig nødvendigt, udlægges Skærver til Efterfyldning. Tromlingen
begynder bedst langs Vejkanterne og fortsættes derefter i Bælter ind imod
Midten. Hvor længe Tromlingen skal fortsættes, maa for en Del bero paa
et Skøn; men man maa dog altid forlange saa megen Fasthed i Laget, at
enkelte Skærver, der lægges ud tilsidst oven paa Banen, ikke trykkes ned i
denne, men knuses under Tromlens Vægt; i Praksis fastsættes gerne et vist
Antal Gange, som Tromlen ialt skal passere hvert enkelt Punkt af Vej-
banen, inden et Lag betragtes som færdigt (se Pag. 76).
Naar Tromlingen af det øverste Lag er saa vidt fremskredet, at der kun
mangler Vs å x/4 af det fastsatte Antal Omgange, begynder man at sprede
Skærvegrus og Sandgrus ud over Vejen til Udfyldning af de sidste
Hulrum i det komprimerede Stenlag. Gruset skylles ned ved rigelig Van-
ding, og et Lag Grus paa ca. 1 cm Tykkelse efterlades som et Dække
til Beskyttelse af den friske Skærvebane, naar Vejen aabnes for Tra-
fiken. Den fornødne Grusmængde kan anslaas til 20 % af det færdigvalsede
Stenlags Volumen. Baningen gaar hurtigst og bedst for sig ved jævnlig Over-
brusning under hele Tromlearbejdet, ogsaa inden Gruset spredes, men hvor
Vand skal hentes langvejs fra, maa man indskrænke Forbruget og nøjes
med at vande rigeligt tilsidst eller maaske afvente Regnvejr med den af-
sluttende Behandling.
S ten lagets Tykkelse afhænger af, hvor stor og hvor tung Trafik
Vejen skal bære. Til Vejledning ved Bedømmelsen regner man ofte, at et
Hjultryk forplanter sig gennem Skærvelaget efter en
Friktionskegleflade, hvis halve Topvinkel er ca. 45 °. Er
Skærvelaget f. Eks. 20 cm tykt og et Vognhjuls Fælg-
bredde 10 cm, bliver det bærende Areal af Kassebunden
zr-202 + 40-10 = 1660 cm2; regner man endvidere, at
dette Areal gennemsnitlig tør belastes med ca. 1 kg/cm2, Fig 81 Et Hjultryks
bliver største tilladelige Hjultryk 1660 kg. I Virkeligheden Forp,a"‘Xge£nnem *
kan en godt komprimeret og omhyggelig afvandet Vej
som den nævnte nok bære noget mere; men da der ogsaa maa tages pas-
sende Hensyn til Afslidningen af Kørebanens Overflade, bliver hele Bestem-
melsen dog til en vis Grad en Skønssag.
Macadamiserede Kørebaner bygges som Regel kun til let og middelsvær
Trafik, og Stenlaget kan da passende vælges 15 å 20 cm tykt, ofte lidt tyk-
kere paa Midten end ved Siderne. En saadan Befæstelse kunde før Verdens-