Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
71 det viser sig nødvendigt, udlægges Skærver til Efterfyldning. Tromlingen begynder bedst langs Vejkanterne og fortsættes derefter i Bælter ind imod Midten. Hvor længe Tromlingen skal fortsættes, maa for en Del bero paa et Skøn; men man maa dog altid forlange saa megen Fasthed i Laget, at enkelte Skærver, der lægges ud tilsidst oven paa Banen, ikke trykkes ned i denne, men knuses under Tromlens Vægt; i Praksis fastsættes gerne et vist Antal Gange, som Tromlen ialt skal passere hvert enkelt Punkt af Vej- banen, inden et Lag betragtes som færdigt (se Pag. 76). Naar Tromlingen af det øverste Lag er saa vidt fremskredet, at der kun mangler Vs å x/4 af det fastsatte Antal Omgange, begynder man at sprede Skærvegrus og Sandgrus ud over Vejen til Udfyldning af de sidste Hulrum i det komprimerede Stenlag. Gruset skylles ned ved rigelig Van- ding, og et Lag Grus paa ca. 1 cm Tykkelse efterlades som et Dække til Beskyttelse af den friske Skærvebane, naar Vejen aabnes for Tra- fiken. Den fornødne Grusmængde kan anslaas til 20 % af det færdigvalsede Stenlags Volumen. Baningen gaar hurtigst og bedst for sig ved jævnlig Over- brusning under hele Tromlearbejdet, ogsaa inden Gruset spredes, men hvor Vand skal hentes langvejs fra, maa man indskrænke Forbruget og nøjes med at vande rigeligt tilsidst eller maaske afvente Regnvejr med den af- sluttende Behandling. S ten lagets Tykkelse afhænger af, hvor stor og hvor tung Trafik Vejen skal bære. Til Vejledning ved Bedømmelsen regner man ofte, at et Hjultryk forplanter sig gennem Skærvelaget efter en Friktionskegleflade, hvis halve Topvinkel er ca. 45 °. Er Skærvelaget f. Eks. 20 cm tykt og et Vognhjuls Fælg- bredde 10 cm, bliver det bærende Areal af Kassebunden zr-202 + 40-10 = 1660 cm2; regner man endvidere, at dette Areal gennemsnitlig tør belastes med ca. 1 kg/cm2, Fig 81 Et Hjultryks bliver største tilladelige Hjultryk 1660 kg. I Virkeligheden Forp,a"‘Xge£nnem * kan en godt komprimeret og omhyggelig afvandet Vej som den nævnte nok bære noget mere; men da der ogsaa maa tages pas- sende Hensyn til Afslidningen af Kørebanens Overflade, bliver hele Bestem- melsen dog til en vis Grad en Skønssag. Macadamiserede Kørebaner bygges som Regel kun til let og middelsvær Trafik, og Stenlaget kan da passende vælges 15 å 20 cm tykt, ofte lidt tyk- kere paa Midten end ved Siderne. En saadan Befæstelse kunde før Verdens-