Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
73 Stenlag i Bundlag og Dæklag faar derfor først praktisk Betydning, naar den samlede Lagtykkelse skal være 20 cm eller derover. Ofte benytter man et 13 cm tykt Bundlag af Flintknolde med et 10 cm tykt Dæklag af Granit- skærver, og en saadan Vej befæstelse kunde i 1914 udføres for 2,50 å 3,00 Kr. pr. m2 eksklusive Randsten. Ved Arbejdets Udførelse udlægges Bundlaget først med Skovl og kom- primeres ved Tromling under Tilsætning af Stenfliser og Skærvegrus til Ud- fyldning af Hulrummene; dernæst udlægges Dæklaget i fuld Tykkelse straks og komprimeres og gruses paa sædvanlig Maade. Paa Veje, der fortrinsvis skal tjene en lettere Trafik, kan man med Fordel anvende et Bundlag af harpet Grus eller Slaggegrus, der bedst anbringes saaledes*), at det finere Materiale lægges nederst, hvor Trykket er mindst, det grovere foroven. Metoden finder naturlig Anvendelse i Tilfælde, hvor eksisterende Grusveje skal forstærkes ved Anbringelse af et Dæklag af Granitskærver**), men benyttes dog ogsaa meget ved Nybyg- ninger. Paa Plan 1 er som Eksempel vist Profilet af en Villavej paa Fre- deriksberg, hvori Bundlaget er dannet af Slagger fra Forbrændingsanstalten. Et saadant Lag danner tillige et effektivt Fladedræn under Dæklaget. d. Vejtromler. I gammel Tid benyttede man Vejtromler af Granit. De kunde veje indtil 4000 kg og blev trukket af 4 Heste; men deres Hold- barhed var kun ringe. Navnlig blev de under Brugen let slidt ovale. I vore Dage bruger man Hestetromler af Støbe- jern (Fig. 83). De kan være 1 å 1,5 m brede og 1,5 å 2 m høje og er som Regel forsynet med tætte Endebunde, saaledes at deres indre Hulrum kan fyldes med Vand, hvorved Vægten inden for visse Grænser kan reguleres efter Ønske. Ofte kan en Tromle tom veje 4—5000 kg og i vandfyldt Tilstand 6—8000 kg, og Vægten pr. cm af Tromlens Bredde Fig. 83. Støbejernstromle for Hestekraft. kan derefter være 40—60 kg. Da Hjultrykket for en svært læsset Vogn godt kan beløbe sig til 1000 kg *) Ingeniørkaptajn Jensens Forslag. Se f. Eks. »Ingeniøren« 1910, Nr. 6, Foredrag af Prof. A. Lütken. **) Se f. Eks. »Ingeniøren« 1915, Nr. 23. S. Ellert: Tjæremacadam paa Veje i Ringkøbing Amt.