Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
74 fordelt paa en Fælgbredde af 10 cm, d. v. s. 100 kg pr. cm*), ses det, at Komprimeringen med disse Støbejernstromler ikke kan drives saa vidt, at man faar Sikkerhed for, at svær Færdsel ikke i Vejens første Leve- tid danner Sporriller i det friske Lag. Det kan derfor være >=; : nødvendigt at regulere Færdslen ved Udlægning af Vej- ■ /' bukke (Fig. 84), ligesom man i den første Tid maa have \ / sin Opmærksomhed henvendt paa straks at kunne udbedre ; l eventuelle Huller eller Sporriller, som maatte vise sig. \ \ Paa nogenlunde vandret Vej kan Støbejernstromlen \ \ trækkes hen over et Skærvelag af 4 Heste med en Hastig- \ \ hed af knapt 1 m pr. Sek.; men der tabes Tid, hver Grang ’ Forspandet skal skiftes, naar Tromlen vender, og Gennem- Ud!ægni?^.af snitshastigheden bliver derfor næppe mere end 0,6 m pr. af Færdsien over heic Sek. selv paa nogenlunde lange Arbejdsstrækninger. Man Kørebanens Bredde. regner gerne, at der kræves 30 å 40 Passager af Tromlen over hvert Punkt af Vejbanen til passende Komprimering af et 10 cm tykt Lag Granitskærver og for større Lagtykkelser forøget Tromlearbejde i samme Forhold. I Praksis nøjes man vel ofte med mindre og overlader Resten af Baningen til Vognfærdslen, men man faar da ogsaa en mindre stærk Vej. I 1914 kunde Prisen for Tromling af en aim. ny Skærvevej kalkuleres til 15 å 25 Øre pr. m2 af den færdige Vejbane. I de senere Aar har Damptromler og Motortromler vundet al- mindelig Udbredelse og har navnlig i Nærheden af Byer helt fortrængt Hestetromlen. Den første Damptromle blev taget i Brug i Paris 1861 og var konstrueret af Ballaison. Senere fremkom i Frankrig Gellerats Tromle (Fig. 85) og i England Aveling & Porters Tromle (Fig. 86), der nu har vundet almindelig Udbredelse og efterbygges i de fleste Kulturlande. Gellerats Tromle har to lige store Støbejernsvalser, der hviler i forskydelige Aksellejer, hvor- ved de to Valser kan drejes saa meget i Forhold til hinanden, at den nød- vendige Styring af Tromlen opnaas. Bevægelsen overføres fra Dampmaski- nens Hovedaksel til Valserne ved Hjælp af Tandhjulsforbindelser. Trom- lens samlede Vægt ligger som Regel mellem 20 og 30 t, der fordeles ligeligt paa de to Valser. Tromletrykket pr. cm af Valsens Bredde kan være 70 å 100 kg. Aveling & Porters Tromle har 4 Støbejernsvalser. Foran to smaa :) Se Lov af 20. Marts 1918 om Motorkøretøjer, § 3.