Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

76 forholdet mellem Dampmaskine og Valser skiftes, saa at Tromlens Køre- hastighed kan sættes op, naar den kører til og fra Arbejdsstedet paa banet Vej. Damptromler udmærker sig for Hestetromler ved deres Manøvrerings- evne; de kan behandle Hjørner og Kroge, som vilde være utilgængelige for Hestetromler, og man undgaar den Forstyrrelse, som Forspandets Hove bringer i det friske Skærvelag. Men Hovedfordelene er dog, at man i Kraft af det store Tromletryk, som endog kan overstige den almindeligt forekom- mende Færdselsbelastning (se ovenfor), er i Stand til at drive Kompri- meringen saa vidt, at Faren for Spordannelse i den friske Vej er ringe, og at det er muligt at sammenvalse Stenlag, bestaaende af forholdsvis store Skærver (60—75 mm) af Granit eller endnu haardere Stenarter. Begge Omstændigheder virker i Forening til at forøge Vejens Bæreevne og Slidfasthed, og man mener at have Erfaring for, at Sliddet paa Skærve- veje kan nedbringes med ca. 15 % ved Anvendelse af Damptromler i Stedet for Hestetromler*). Men det Tromlearbejde, der kræves for at opnaa denne Fasthed i Stenlaget, er til Gengæld stort, og Damptromling er derfor ikke saa meget hurtigere end Hestetromling, som man kunde antage, og sjældent synderlig billigere. Ved Tromling med Damptromler behandler man som Regel ret tykke Stenlag, f. Eks. 15 cm eller mere, og Tromlen maa da passere hvert enkelt Punkt et stort Antal, ofte 50—100 Gange. Tromlens Arbejdsevne udtrykkes bedst ved Angivelse af, hvor mange m3 af Skærvelaget der kan færdigvalses i en Time. En 18 t Tromle af Aveling & Porters Model vil f. Eks. kunne præstere et Valsearbejde svarende til 7—9 m3 komprimerede Granitskærver i Timen og en 30 t Gellerats Tromle omtrent 1,5 Gang saa meget. Prisen for Damptromling vil afhænge meget af den Maade, hvorpaa Tromlen skaffes til Veje. I 1914 kunde man mange Steder her i Landet leje en Damptromle med Betjening og med Tillæg af Brændsel og Smøreolie for en Pris af 50—75 Kr. pr. Dag. En Mangel ved Damptromlerne er, at deres Vægt ikke i nævne- værdig Grad kan ændres efter foreliggende Forhold. Ved Tromling af Veje paa blød Bund kan der saaledes være Fare for, at de løse Skærver under det store Tryk køres ned i Grunden i Stedet for at banes, og ved Tromling ') Se f. Eks. »Ingeniøren« 1912, Nr. 40. R. Winkel: Landevejenes Vedligeholdelse.