Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
79 Stadighed holder Kørebanen dækket af et tyndt Lag Grus. Ved Forsøg, der er foretaget af Amtsvejinspektør Winkel paa en Strækning af Roskilde Landevej, viste det sig saaledes, at Sliddet kunde nedbringes med ca. 20 % ved Spredning af en Grusmængde paa 10 m3 aarlig pr. 100 løb. m Vej. Men et saadant Gruslag vil til Gengæld let bidrage til at forøge Støv- dannelsen under hurtig Trafik. 23. Støvfrie Skærveveje. I Stenlag paa almindelige Skærveveje op- naas Fastheden fornemlig ved Skærvernes indbyrdes Forkiling, medens Ud- fyldningsmaterialet i Virkeligheden kun er af svagt bindende Beskaffenhed. Den Fasthed, som opnaas, er da heller ikke større, end at Stenene under Indvirkning af tung Trafik stadig forskyder sig noget frem og tilbage i For- hold til hinanden, saaledes at der opstaar en vis indre Friktion i Laget, Fig. 89. Gamle Vejskærver. og denne giver atter Anledning til, at Skærverne i Tidens Løb mister deres skarpe Konturer og rundslides (Fig. 89). Her- ved forringes efterhaanden Sammenhængen i Stenlaget, men Vejen vil ikke desto mindre i lang Tid kunne udholde ret svær Færd- sel, naar blot det saaledes afslidte Stenstøv faar Lov at blive liggende i Ro i Sten- lagets Indre dér, hvor det er dannet. Al- vorlige Vanskeligheder opstaar derimod i Tilfælde, hvor Vejen foruden svær Færdsel tillige skal kunne udholde Færd- sel af hurtigløbende Motorkøretøjer. Erfaring viser nemlig, at der bag Gummiringene paa Motorkøretøjer, naar de er i Fart, opstaar en kraftig Sugning, der drager det fine Materiale (Sand, Grus og Smaasten) ud af Vej- banen og hvirvler det op i Luften som Støv. Men herved berøves Stenlaget efterhaanden ethvert Bindemiddel, og de rundslidte Skærver, der nu kommer til at ligge helt løse, rives let op af Færdslen. Der dannes paa denne Maade Huller i Vejbanen, og under Vognes rytmiske Svingninger slaas nye Huller i regelmæssige Afstande derfra. I Hullerne bliver Regnvand staaende og udbløder Grunden, og Vejens Ødelæggelse skrider derefter frem i Løbet af ganske kort Tid. Vejstøvet har altid i æstetisk og hygiejnisk Henseende været en Ulempe for de Vejfarende og for Beboere af Huse ved Vejen, og i vore Dage, hvor