Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Automobilfærdslen vinder Indpas paa saa godt som alle Veje, er det ved at blive en sand Plage. Men dette Vejstøv er altsaa som ovenfor beskrevet til- med Udgangspunktet for de almindelige Skærve vej es fuldstændige Ødelæg- gelse, og det er derfor nu om Stunder et Hovedspørgsmaal for Vejbygnings- tekniken at finde Midler til Støvplagens Bekæmpelse. Det simpleste Middel til Dæmpning af Vejstøv bestaar i at holde Vej- overfladen passende fugtig. Det kan ske ved Vanding eller ved Udspred- ning af hygroskopiske Stoffer som f. Eks. Klorkalcium eller Klor- magnium, der er i Stand til at suge Fugtighed til sig fra Atmosfæren. Men Virkningen er i begge Tilfælde af meget begrænset Varighed, og Fremgangs- maaderne er kostbare*) og tilmed til Skade for Vejens Holdbarhed. Rationelle Metoder til varig Dæmpning af Støvet fra Skærveveje maa gaa ud paa 9 at gøre Vej overfladen uigennemtrængelig, saa at Udsugning af Støv fra Stenlagets Indre undgaas, og 2) i Forbindelse her- med at indføre et passende Bindemiddel, der kan forringe den indre Friktion i Skærvelaget. Man kan herved paa forskellig Vis benytte sig af Tj ære og Asfalt**). a. Overtjæring. Hertil kan benyttes almindelig Kultjære, der vindes som Biprodukt ved Tørdestillation af Stenkul. Som Tjæren leveres i raa Tilstand fra Gasværker indeholder den dog forskellige Urenheder, der er skadelige ved dens Anvendelse som Vej- bygningsmateriale, nemlig ’) Vand, der bevirker, at Tjæren bliver blød og klæbrig i Varmen, og som desuden bl. a. indeholder Ammoniak og Karbol, der kan udvaskes under Regnskyl og gøre Skade for Plantevæksten i Vejens Nærhed, 2) Naftalin, der fordamper i Sommervarmen og derved udbreder en ubehagelig, stikkende Lugt, samtidig med at den efterlader Hulrum i Tjæremassen, som bliver porøs og utæt, endvidere 3) en Del lette Olier med Kogepunkt under ca. 225° C., der bevirker, at Tjæren bliver tynd og derfor ikke tilstrækkelig sejg og bindende. Endelig-indeholder Tjæren altid 4) et vist Kvantum frit Kulstof, der bliver tilbage som smaa Korn, naar Tjæren opløses f. Eks. i Svovlkulstof. Erfaring viser, at et Indhold paa mere end ca. 20 % af dette Kulstof er skadeligt, da Tjæren i saa Fald bliver skør, *) Vanding af en ca. 6 m bred Vej kunde i 1914 kalkuleres til 5—600 Kr. pr. km i en Sæson, Spredning af hygroskopiske Salte til 6—800 Kr. **) Se Teknisk Tidsskrift 1914. Kommuneingeniør H. V. Christensen: Støvfrie Veje.