Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
84 Stenmaterialet er herhjemme saa godt som altid Granitskærver i Størrelser paa indtil 45—60 mm (Punkt 22). Men i Modsætning til, hvad der er Tilfælde for almindelige Skærveveje, ser man ved Tjæremacadam som Regel sin Fordel ved at anvende Skærver af forskellig Størrelse i pas- sende indbyrdes Blanding, saaledes at smaa Skærver kan lejre sig i Hul- rummene mellem de større og delvis udfylde dem. Herved opnaas for det første, at man kan faa Vejen tæt med et ikke alt for stort Tjæreforbrug, men dernæst ogsaa en Fasthed, som vanskelig vilde kunne opnaas i et Lag af lige store Skærver, selv om de forholdsvis store Hulrum blev helt ud- fyldt af den relativt svage Tjæremasse. Undertiden anvender man saaledes en Blanding af 50 mm og 20 mm Granitskærver i Forholdet 3:1 eller 2:1 og kan i saa Fald paaregne, at der medgaar 70—95 kg (60—80 1) Tjære til at give 1 m3 Skærver et passende Overtræk. Det tjærebehandlede Stenlag gives af Bekostningshensyn altid forholdsvis ringe Tykkelse, f. Eks. 8—10 cm (11—13 cm i ukomprimeret Tilstand) og udlægges som D æ. k 1 a g oven paa et solidt Bundlag af utjærede Materialer. Dette sidste kan bygges som beskrevet i Punkt 22 af Sten og Grus, eller dannes af en allerede eksisterende Skærve- eller Grusvej, hvis Stenlag op- rives, saaledes at der dannes en Vejkasse for det nye Lag. Er den gamle Vejs Stenlag ikke tykt nok eller solidt nok, maa der paaføres et nyt Lag friske Skærver, saaledes at man ender med at have et mindst 15—20 cm tykt, fast Bundlag at bygge paa, da det naturligvis vilde være daarlig Øko- nomi at udlægge et kostbart, tjæret Dæklag paa et for svagt Fundament. Bundlagets Overflade maa i alle Tilfælde afrettes omhyggeligt og kompri- meres, inden Dæklaget kan anbringes. Men Komprimeringen bør ikke drives for vidt, da det i saa Fald let kommer til at skorte paa god Forbindelse mellem Bundlag og Dæklag. Ved Fremstilling af Dæklaget kan man anvende talrige forskellige Fremgangsmaader, af hvilke her kun i Korthed skal nævnes tre, nemlig Aim. Tjæremacadamisering, Gladwellisering og Udgyd- ningsmetoden. 1) Almindelig Tjæremacadam udføres af Granitskærver, som overtrækkes med Tjære, forinden de udlægges paa Vejbanen. Hvis Tjæren indeholder lette Olier, maa de som foran nævnt lagres i passende Tid, for at disse kan forflygtiges. Skærvernes Overtrækning med Tjære kan ske ved Opblanding af