Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
88 og der opnaas saa stor indre Sammenhæng i Laget, at man tør reducere dettes Tykkelse til 7 å 8 cm. Asfaltmassen er imidlertid dyr, og Vejbelæg- ningen bliver derfor alligevel ret kostbar. Ved de Forsøg, der er anstillet her i Landet paa Veje med stor og svær Trafik, har man fortrinsvis benyttet Udgydningsmetoden*), da denne er lettest at praktisere. Man har anvendt 30—35 kg Asfalt**) pr. m2 af en 7 cm tyk Lagbelægning, og de samlede Udgifter derved maa efter 1914 Priser kalkuleres til 3,50 å 4,00 Kr. pr. m2 af den færdige Vejbane. Varig- heden af en Lagbelægning kan maaske anslaas til 3 å 4 Gange Varigheden for en Lagbelægning af rene Skærver. Asfaltmassen leveres paa Arbejdspladser i Nærheden af større Byer, hvor der findes Asfaltfabriker, direkte fra disse i flydende og hed Tilstand, færdig til Brug, i særlige Asfaltvogne. Til fjernere liggende Pladser sendes den som forskellige Blokke, der maa smeltes op paa Stedet i Gryder eller Kedler ved ca. 200° C. Massens Sammensætning kan være en Del forskellig, og den bliver gerne hemmeligholdt af de respektive Fabrikanter. I mange Tilfælde er det i det væsentlige en Blanding af Asfaltmastix og Goudron eller af Trinidad Asfalt og tunge Mineralolier!). Om Asfaltblandinger i al Almindelighed skal i det følgende gives nogle Oplysninger. Ved naturlig Asfalt forstaar man i Almindelighed visse bitumen- holdige Kalksten, der brydes forskellige Steder i Europa, f. Eks. ved Limmer i Hannover, Vorwohle i Brunsvig, Lobsann i Elsas, Seyssel i Frankrig, Val de Travers i Schweitz og Ragnsa paa Sicilien. Disse Asfaltstens Sammen- sætning er noget forskellig, men deres Hovedbestanddele er kulsur Kalk og 8—12 °/0 Bilumen. En ganske anden Asfaltart findes paa Atlanterhavsøen Trinidad, hvor der i forhistoriske Tider har dannet sig en Asfaltsø af bitumenholdigt Dynd, der nu brydes under Navnet Trinidad Asfalt^) og indeholder ca. 40 % Bitumen foruden Lerjord, Vand og nogle Urenheder. Trinidad Asfalten renses *) Se f. Eks. »Ingeniøren« 1916, Nr. 19, H. V. Rygner: Asfaltmacadamisering i Lyngby; eller samme Tidsskrift 1916, Nr, 78, C. L. Jensen: Asfaltmacadamisering ved Udgyd- ningsmetoden. **) Asfaltblandingernes Vægtfylde ligger gerne mellem 1,8 og 1,9. f) Den tekniske Forenings Tidsskrift 1912, Hefte 18. tf) Graefe: Der Asfaltsee a. d. Insel Trinidad.