Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

90 skærvelagl Chaussebrol ni Sidebane Fundament Fig. 95. Chaussebrolægning. 24. Chaussebrolægning udføres af terningformede Chaussebrosten af Granit med en Sidelinie paa 8—10 cm. Stenene sættes for Haanden i For- bandt paa et solidt Fundament i et tyndt Lag Sand, Grus eller Mørtel (Fig. 95). Fremgangsmaaden stammer fra Tyskland, hvor den er bragt i Anvendelse af Baurat Gravenhorst i Hannover under Navnet »Kleinpflaster«, og er hos os første Gang forsøgt i Begyndelsen af dette Aarhundrede paa en kort Strækning af Roskilde Landevej. Siden er Metoden anvendt paa flere af vore stærkest trafikerede Veje, og med de Erfarin- ger, som derefter foreligger*), kan man gaa ud fra, at Chaussebrolægning er den af de moderne Lande- vej sbefæstelser, som bedst er i Stand til at modstaa stor og svær Trafik af Motorkøretøjer, og at den i Slidfasthed mange Gange overgaar selv de bedst anlagte Skærveveje, idet en Belægnings Varighed selv under stærk Færdsel synes at kunne anslaas til 20 å 25 Aar. Fundamentet maa være stærkt, for at Dæklagets Styrke kan komme til sin Ret. Det kan bestaa af et ca. 15 cm tykt Lag Beton i Blandingsfor- hold f. Eks. som 1:4:7 eller et 20—25 cm tykt vel komprimeret og gruset Skærvelag. Hvor det drejer sig om Ombygning af en allerede eksisterende Skærvevej, kan Stenlaget paa denne benyttes som Fundament, hvis det er stærkt nok, og hvis man kan finde sig i, at Vejbanen bliver løftet Chausse- brolægningens Højde, d. v. s. ca. 13 cm. Men den gamle Vejbane maa først rives op, forsynes med en ny Lagbelægning af friske Skærver og tromles og gruses, indtil Overfladen er ensartet og stærk, og af Form nøjagtigt svarende til den færdige, brolagte Vej. Paa det færdige Fundament udlægges et 3—4 cm tykt Lag Brolægger- sand eller skarpt, godt bindende Grus, hvorefter Sætning af Chaussebro- stenene kan begynde. Chausseb roste il leveres os for Tiden fortrinsvis fra svenske Granit- brud, livor de kløves ud af finkornet, stærk Granit ved Hjælp af særlige Kløvemaskiner, der er i Stand til at levere Stenene i meget ensartet Stør- relse. De sættes i Gruslaget for Haanden af faglærte Arbejdere. ») Se »Ingeniøren« 1912, Nr. 40. R. Winkel: Landevejenes Vedligeholdelse. Og samme Tidsskrift 1917, Nr. 11. H. V. Rygner: Vejbefæstelsesmetoder.