Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
Herhjemme sætter man saa godt som altid Stenene i Forbandt, enten
efter rette Linier under 45° med Vejens Længderetning eller efter Cirkelbuer,
der skærer hinanden under 90° (Fig. 96). Det sidste Forbandt, Buefor-
bandtet, er ret pynteligt at se til, men har den Mangel, at Fugernes Tyk-
kelse bliver lidt forskellig i forskellige Punkter af Tværsnittet, saafremt man
ikke passer at anvende lidt større Chaussebrosten hen imod Midten af Bu-
erne dér, hvor disse løber tværs paa
Vejen og har den største indbyrdes
Afstand.
Til Begrænsning af Kørebanen kan
opsættes raat tilhugne Randsten,
der rækker et Stykke ned i Funda- Fig. 96. Chaussebrolægning i Bueforbandt,
mentet. Ofte sætter man blot en
Række lidt større, 12—14 cm høje Chaussebrosten langs Randene (Fig. 95),
men disse maa da yderligere sikres ved, at Sidebanerne i en Bredde af
mindst 1 m paa begge Sider befæstes med Skærver som almindelig Macadam.
Herved opnaas tillige, at Overgangen mellem Sidebaner og Kørebane bliver
mindre brat for de Vejfarende, hvad der her har særlig Betydning, fordi
man af Bekostningshensyn ofte nøjes med at chaussebrolægge en forholds-
vis smal Kørebane.
Naar Chaussebrostenene er sat, maa Gruslaget kom prim er es, for at
Kørebanen kan faa fornøden Fasthed. Det kan ske paa den Maade, at hver
enkelt Sten stødes fast med et let Stempel, men som Regel foretrækker
man dog at behandle hele Chaussebroens Overflade med Damptromle,
idet man samtidig vander saa stærkt, at Gruslaget under Stenene gennem-
blødes. Derved opnaas, at Gruslaget bliver levende og forskyder sig under
Tromlens Tryk fra de højest stillede og bedst understoppede Sten hen under
lavere og svagere Partier, indtil hele Kørebanen opnaar en vis ensartet
Fasthed.
En Chaussebrolægning, der sættes i Grus paa den
beskrevne Maade, er hverken fuldstændig støvfri eller
vandtæt, da Udfyldningsmaterialet mellem Stenene kun
er af løs Beskaffenhed. Under svær Færdsel er Ste-
nene tillige tilbøjelige til at rundslides noget i Toppen
(Fig. 97), fordi de stadig rokker lidt frem og tilbage
under Indvirkning af Færdslen, og Resultatet bliver Rundsiidte chaussebrosten.