Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
93
Betonveje er haarde at køre paa og lidet elastiske, og de er tilbøjelige til
at slaa Revner under Mørtelens Afbinding og ved indtrædende Temperatur-
variationer. For at imødegaa dette sidste og for at kunne gøre det befæ-
stende Betonlag tyndt, har man flere Steder forsynet Betonveje med en
Armering af længde- og tværgaaende Rundjærn til Optagelse af Trækspæn-
dinger. Betonveje er forsøgt nogle faa Steder i København*), f. Eks. i
Hindegade, hvor Belægningen har holdt sig ganske godt.
Klinkerveje benyttes i stenfattige Lande f. Eks. Nederlandene. De bygges
af haardtbrændte Mursten, der sættes paa Højkant og i Forbandt paa et
Fundament af Sand, der forinden er komprimeret ved Tromling. De er
meget behagelige at køre paa, men taaler ikke godt svær Færdsel.
26. Sidebaners Befæstelse.
Sidebaner, der fortrinsvis skal benyttes som Oplagsplads for Mate-
rialer til Vejens Vedligeholdelse, faar som Regel slet ingen Befæstelse eller
i hvert Tilfælde kun en let Grusning af Hensyn til Fodgængerfærdsel.
Sidebaner, der skal kunne benyttes som Sommer veje for let Vogn-
færdsel, befæstes derimod paa lignende Maade som aim. Grusveje med et
ca. 8 cm tykt Lag renset Bakkegrus, der udlægges i en Vej kasse af tilsva-
rende Dybde og kom primeres ved Tromling. Langs Vejkanten lader man en
Rabat af 0,2—0,3 m Bredde tilbage uden Befæstelse, for at den kan danne
Indfatning for Gruslaget (Fig. 80).
Hvor man ønsker særlige Cykl es ti er, kan disse anlægges med en
Bredde paa 1 å 2 m og befæstes med ca. 5 cm skarpt Grus eller knuste
Slagger, der tromles og eventuelt overtjæres**).
Skal en Sidebane udelukkende tjene Fod- oprunding i.
gængerfærdslen, vil man som Regel løfte den
10—12 cm i Forhold til Kørebanen (Fig. 98), og ''W--
det Trin, som derved fremkommer, kan da sikres Fig. 98. Profil af en Gangsti,
paa passende Maade med Græstørv eller med
en Række aim. Brosten, lagt paa Siden. Sjældnere bruger man Kant-
sten af Granit eller Beton, saaledes som nærmere beskrevet i Punkt 37 for
Veje i Byer. Gangstier afrundes som Regel med Fald til begge Sider og
*) »Ingeniøren« 1913, Nr. 42. V. Nohr: Kørebaner i København.
**) Se f. Eks. Den tekniske Forenings Tidsskrift 1915, Hefte 21.