Guld og Sølv

MØNTFORANDRINGENS VIRKNINGER IND AD TIL. 125 Naar man i Indlandet regner med Kroner, Mark eller Francs, der kun er realisable paa Verdensmarkedet til Halvdelen af deres Paa- lydende, saa kommer man i de paagjældende Lande hurtig til at regne med 2, hvor man før regnede med 1. Et Driftslaan af Kr. 50,000 voxer til Kr. 100,000, og den Fordel, hvert Aars Debitorer i Følge ovenstaaende Forklaring muligvis naaede én Gang for alle, vilde snart blive slugt af Ulemper, der voxer og tærer Aar for Aar, efter som det indenlandske, paa Sølv baserede Prisniveau hæver sig op over Udlandets paa Guld baserede Noteringer. Den tidt hørte Klage over, at alle fra Tiden før 1873 stammende faste Skatter og Afgifter til Staten og Statens Institutioner efter Guldmøntfodens Indførelse er stegen til omtrent det dobbelte nemlig i samme Forhold, som Sølvet er gaaet ned i Pris, kan i og for sig være rigtig uden at bevise nogetsomhelst i Disfavør af Guldet. En- ten er Statens Husholdning i de sidste 20 Aar bleven ført paa en forsvarlig Maade, og under denne Forudsætning vilde den samlede Skatteindtægt uden Hensyn til Møntfoden nødvendigvis efterhaanden ved Lov være bleven forøget saa meget, at den dækkede Udgifterne. Eller ogsaa har Staten afholdt unødvendige Udgifter, men i saa Til- fælde er det Borgernes egen Skyld, at de ikke har vaaget bedre over Anvendelsen af Samfundets Midler. For at gjennemføre Besparelser i Statshusholdningen behøves ingen Møntforandring. Det Maal kan kun naas gjennem Dispositions-Forandringer paa Driftsregnskabets Omraade. Naar man ad den i det foregaaende fulgte Vej gaar til en Under- søgelse af Aarsagerne til de Klager, der er bievne fremførte i Anled- ning af Møntforandringen, kommer man til den Slutning, at i heldigste Tilfælde kun et mindre Antal af Landets Debitorer vilde have op- naaet en midlertidig Fordel paa Kreditorernes Bekostning, hvis vi havde beholdt den gamle Møntfod. Disse Debitorer er de eneste, der med et vist Skin af Berettigelse kan beklage sig over, at de oven paa Møntforandringen uden egen Skyld har lidt et Tab, medens deres Kreditorer uden egen Fortjeneste har opnaaet en tilsvarende Vinding. Men heraf følger endnu ikke, at der er begaaet en Uret, thi Tab og Vinding er uundgaaelige Konsekvenser af Verdensmarkedets skif- tende Konjunkturer. Falder Priserne, og stiger som Følge heraf Pengenes Kjøbeevne, saa opnaar Kreditorerne en Fordel uden Hensyn