Tegninger Til Skolebygninger Og Gymnastikhuse Paa Landet
Med Vejledende Indledning Og Overslag
År: 1912
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 63
UDK: st.f. 727.1 Teg
Udgivet Ved Kulturministeriets Foranledning Paa Statskassens Bekostning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
saa den giver en god Riimfordeling med naturlige og bekvemme Forbindelser. Og de skulde desuden
være et Vidnesbyrd om, at naar disse Bygninger opføres paa en naturlig Maade og uden utidigt
Kniberi paa Materiale og dygtig Arbejdskraft, vil de vise sig at kunne holdes indenfor en rimelig Pris
og tillige i det lange Løb være økonomisk forsvarlige.
Men naar det lykkes at fyldestgøre de praktiske Krav, der stilles til en Skolebygning, paa en jævn
og ligefrem Maade og med et rimeligt Hensyn til Sagens økonomiske Side, saa er man allerede godt
paa Vej til et smukt Resultat, forsaavidt som de paagældende Spørgsmaals Løsning er det naturlige
Grundlag for den Skønhed og Harmoni, et saadant Bygningsanlæg ikke maa mangle. Skønheden
kommer vel ikke hell af sig selv, alene fordi Opgaverne faar en tilfredsstillende praktisk Løsning.
Heller ikke opnaas den ved det første, del bedsle Forsøg.
Men den naas endnu langt mindre ved noget udvendig paaklistret. Skønheden behøver strængt
taget ikke at koste noget, netop fordi god Bygningskunst bliver til, naar den, der bygger, forstaar
paa een Gang at give en heldig Løsning af alle de praktiske Spørgsmaal, der knytter sig til Bygnin-
gen og forene dem til et harmonisk Hele i stort og smaat, under stadigt Hensyn til Bygningens Tarv,
med Afpasning efter Egnens Byggemaade og Ejendommeligheder, ved Valg af gode, prøvede Bygge-
Afb. 2. Indskrifttavle fra Frederik IV’s Skole i Nørre Bjert.
materialer og ved at bruge og behandle dem i Overensstemmelse med deres Natur — i samvittigheds-
fuldt Haandværks- og Fabriksarbejde.
Ud fra de forskellige praktiske Hensyn vil man lettest faa en god Form paa Bygningens Krop,
med gode Forhold mellem Mur og Tag, og lettest finde Vinduers og Døres rette Plads, Størrelse og
Inddeling. — Dybtsiddende Vinduer og store Fremspring, der samler Fugtighed, bør undgaas af prak-
tiske Grunde, men dette vil tillige bidrage til at give Bygningen større roligere Flader. Det siger sig
selv, at man bør sky det prangende, kunstige, stærkt iøjnefaldende, bruge kønne, harmoniske, op-
muntrende og praktiske Former, lige langt fra det afstikkende og det kedeligt dvaske.
Del maa ikke glemmes, at Tegninger kun er et Overgangstrin. Naar Bygningen staar færdig, er
del denne, der gælder. Tegningerne er glemte og overflødige, og de gode Tanker, de rummede, nytter
kun, dersom de, udviklede og virkeliggjorte, findes overførte i den færdige Bygning. Mod dette vigtige
Overføringsarbejde syndes der meget i vore Dage, især ved at de Oplysninger, der fremlægges ved
et Arbejdes Udbydelse lil Licitation, er i høj Grad utilstrækkelige. Det er en tvingende Nødvendighed,
at alt hvad Overtageren af et Bygningsarbejde skal yde af Materiale og Arbejde m. m. foreligger fuldt
oplyst, med alle hans Pligter og Rettigheder, ikke alene i udførlige Tegninger, men tillige i klare Be-
skrivelser og Materiallister. Forsømmes dette, og overlades det til de Bydende paa noget som helst
Punkt selv at bestemme, hvad der skal underforstaas, hvad der kan spares og udskydes, saa gør man
Uret mod den hæderlige og holder sin Haand over Byggerøveren, saa demoraliseres Byggeforholdene,
6