Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

192 184. Hvorledes bestemmes Hastigheden og Udsvingets Størrelse paa et bestemt Tidspunkt i en Pendulsvingning? Ved at betragte Svingningen som Projektion af en Cirkel- bevægelse med Hastigheden H findes i Punktet X Pendulets Hastighed h = H cos u, og Afstanden fra 0 er x =■■ asm w, naar a er hele Udsvinget. Men nu er H = -jr, og end- videre maa — = naar t er den Tid, Pendulet behøver Tt 1 for at svinge fra X til sin Hvilestilling eller omvendt. Man faar derfor 7 ti a Tt t Tt t h ■--== cos og x = a sin • 185. Dersom et Legeme (P) svinger om en vandret Akse i Afstanden l fra Tyngdepunktet og udfører n smaa Svingninger i Minuttet, Res. hvor stort er da Inertimomentet ? 3600 PI Tt2 n2 Akse, med Hensyn til hvilken man 186. Dersom den søger Inertimomentet, gaar gennem Tyngdepunktet, maa man, for at faa Legemet til at svinge, et eller andet Sted derpaa fastgøre en lille tung Masse; hvis denne vejer p og er i Afstanden a fra Tyngdepunktet, hvilken Formel tjener da til Beregning af Z, naar Legemet gør n Svingninger i Minuttet? o T 3600pa p n2 Tt2 g 187. Længden af et Foucaults Pendul er 12m og hele Svingningsbuen 2m; Drejningen iagttages, ved at Pendulet i sin Yderstilling tegner et Mærke paa en cirkelformet Vold. Hvilken Afstand bliver der imellem to Mærker ved Siden af hinanden, naar Forsøget gøres her til Lands? Res. 0,1mm. 113. Cykloiden. Dersom et Legeme bevæger sig paa en lodret stillet Cirkel under Paavirkning af Tyngden, vil Bevægelsen foregaa efter samme Love, som gælde for Pendulet; Svingningerne blive altsaa lige- tidige, naar de kun ere smaa. Den Linje, som beskrives af et Punkt paa en Cirkelperiferi, der ruller hen ad en ret Linje, kaldes en Cykloide. Om den kan man i