Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

 206 124. Tyngden paa Jorden. Paa de forskellige Steder af Jorden er Tyngden ikke ganske ens, for det første fordi alle Legemer paavirkes af en Centrifugalkraft, som fremkommer ved Jordens Rotation, og dernæst fordi Jorden ikke nøjagtig er en Kugle. II p For et Legeme der befinder sig ved Ækvator, er Centrifugal- / \ 4 7T LI 1 / —s—_yc--------Æ. kraften ———, og Legemet vil / \ 1 * f c r \ derved faa en Acceleration y — \ / 4 7t '^ v \ / —=^—, som gaar i modsat Retning ------ Fig 17g af Tyngden og formindsker den. Ved at indsætte Talværdierne^ for Jordens Radius og Omløbsticl finder man, at y er omtrent S1^0”1, eller hvis den udtrykkes i Forhold til g, finder man paa clet nærmeste y 1 , g *'j g 290 e y 290 Dersom vi gaa ud fra, at Jorden er en Kugle, finde vi ' paa samme Maade Centrifugalkraftens Acceleration y for Breddegraden 6, idet vi regne med Parallelcirklens Radius p = r cos b i Stedet for r. Naar nu /i, der virker i Ret- ningen MN, sammensættes med g, der virker langs M C, saa vil cler fremkomme en Resultant, som ikke er vinkelret paa Jordens Overflade. Den største Del . af denne bestaar af J Vand, og det er sandsynligt, at Jorden tidligere har været helt flyelende, men ved ethvert flydende Legeme, som er i Ligevægt, maa Overfladen være vinkelret paa Resultanten af de virkende Kræfter, hvad der i dette Tilfælde vil sige, at vor Antagelse om, at Jorden var en Kugle, ikke kan være rigtig. Vi kunne endvidere af den omtalte Resultants Stilling slutte, at Jorden maa blive fladtrykt veel Polerne, og skønt Tiltrækningen saa ikke længere ytrer sig, som om hele Jor- dens Masse var forenet i Centrum, vil clog den forskellige Afstand fra dette Centrum være en anden medvirkende Grund til, at Tyngden vokser fra Ækvator hen imod Polerne. Man har ved omhyggelige Pendulforsøg fundet, at den