Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

207 Lov, hvorefter Tyngden varierer af de to nævnte Aarsager, udtrykkes med stor Nøjagtighed ved Formlen g= 9-831 G - wcos 2 0 ’ hvor g er Tyngden under Breddegraden 6; et Legeme, som ved Polen vejede 200 Kilo, vilde altsaa ved Ækvator kun veje 199 Kilo. Paa enkelte Steder af Jorden har man dog fundet smaa Afvigelser fra Formlen, hvad man forklarer ved særlige Foi- hold i Jordskorpen paa disse Steder, idet der kan findes underjordiske Hulheder eller Masser med paafaldende ringe eller stor Vægtfylde. I Omegnen af Moskov f. Eks. er Tyngden noget mindre, end den skulde være efter Formlen, det samme er Tilfældet i Himmalaya, hvorimod den paa enkelte Steder i Kaukasus er paafaldende stor. Paa samme Sted af Jorden er Tyngden ens hele Aaret rundt, altsaa uafhængig af andre Himmellegemers Stilling. Naar man fjerner sig fra Jorden, vil dens Tiltrækning paa ethvert Legeme eller Legemets Vægt aftage i samme Forhold, som Kvadratet paa Afstanden til Centrum vokser. Det samme gælder selvfølgelig om Tyngden; kaldes altsaa Jordradien r og Højden over Jordens Overflade h, faar man Tyngden paa dette Sted r2 _ g = __9____________________= „ A _ g ■ (j. _ a z /; \ 2 j 2 A ' . \ r) r Da man ikke er i Stand til at hæve sig ret højt op fra Jorden, bliver Tyngdens Variation af denne Grund meget A ringe, og det er ogsaa derfor, at de højere Potenser at r ere udeladte i Formlen. Alligevel har det været muligt at bekræfte Teorien ved Forsøg, idet man i øverste Etage af en Bygning anbragte en fin Vægt, hvis ene Skaal hang i en lang Snor. Det viste sig da, at lige store Lodder, der laa paa de to Skaale, ikke vejede lige meget. Gaar man ned i Jorden, skulde Tyngden aftage, indtil den blev 0 i Jordens Centrum, idet man faar mere og mere Jord over sig. (Se Opg. 197). Det viser sig imidlertid, at