ForsideBøgerOm Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Forfatter: J. E. Gunstensen

År: 1896

Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel

Sted: Trondhjem

Sider: 109

UDK: 624.6

Med 14 Plancher og 82 Textfigurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
10 Brobanens konstruktion. m. brede og 9.5 mm. tykke. I hver sådan plade pressedes 5 kupler med kvadratisk grundflade og 50.8 mm. pilhøide. For at beskytte pladerne overstrøges de, efterat de var fastnaglede, med en blanding af Trinidad- asfalt og petroleum. I kjørebanen kommer ovenpå pladerne først et lag asfaltbeton, der gjordes på den måde, at puksten udbredtes i 7—15 cm. tykke lag, valse- des godt sammen og derefter mættedes med varm asfalt. Flere sådanne lag lagdes på hverandre, indtil overfladen dannede en med den endelige brobane parallel flade i 9 cm. afstand fra samme. På siderne ei lagets tykkelse ialt ca. 19 cm., men henimod midten blir tykkelsen større på grund af brobanens hvælving. På dette underlag kommer et andet lag asfaltbeton, der bestar af puksten og asfalt, som før anbringelsen blandedes godt sammen i varm tilstand. Dette lag pålagdes 5 cm. tykt og valsedes, indtil tykkelsen blev 4 cm. Den såvel til dette som til foregående lag anvendte asfalt var kunstig, erholdt ved destillation af kultjære. På disse to lag asfaltbeton anbragtes det egentlige slidelag, der be- står af sand og renset Trinidad-asfalt med tilsætning af lidt petroleum. Dette lag har en tykkelse af 5 cm. og valsedes og komprimeredes på vanlig måde. Trottoirbanen består af stenheller på et underlag at asfaltbeton. Det liar vist sig, at asfaltbetonen ikke er ganske vandtæt. Regn- vandet trænger ned gjennem fugerne mellem stenhellerne og kommer frem ved fugen a. Washington-broen har 2 hovedåbninger å 155.5 m., overspændte med buer af stål. (Se bl. XIV). Hertil slutter sig på begge sider stenhvælv. Den beskrevne asfaltbane går i ét uden afbrydelse over hele broen. På grund af stålkonstruktionens udvidelse'ved temperaturens stigning stues asfalten sammen der, hvor overgangen fra stål- til stenkonstruktionen finder sted. Her danner der sig en tværsover hele kjørebanen gående ophøiet ryg, der er meget ubehagelig for passanterne. Ved den i 1892—93 i Pittsburgh byggede bro (6th street bridge) over Allegheny floden er træbrolægning anvendt i kjørebanen. Træblokkene er af eg, 12.7 cm. høie, 9 cm. brede, 20—25 cm. lange og lagte med et indbyrdes mellemrum af 1 cm. De hviler direkte uden noget mellemlæg på et 10 cm. tykt lag af almindelig beton. Mellemrummene mellom de enkelte blokke er udfyldt med cementmørtel. Mellem træbrolægningens yderkant og rendestenen er der et 5 cm. bredt, med ler udfyldt mellem- rum for at give træbrolægningen plads til at udvide sig. Trottoirbanen består af et 2 cm. tykt lag af Seyselasfalt på et underlag af tjærebeton. Både kjørebanen og trottoirerne bæres af kuppelplader. II. Jernbanebroer. Ved disse dannes brobanen vanligen af tværsviller på langbærere. Tværsvillerne er 15-20 cm. brede, 18—25 cm. høie og har en længde for