Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Brobanens konstruktion.
m. brede og 9.5 mm. tykke. I hver sådan plade pressedes 5 kupler med
kvadratisk grundflade og 50.8 mm. pilhøide. For at beskytte pladerne
overstrøges de, efterat de var fastnaglede, med en blanding af Trinidad-
asfalt og petroleum.
I kjørebanen kommer ovenpå pladerne først et lag asfaltbeton, der
gjordes på den måde, at puksten udbredtes i 7—15 cm. tykke lag, valse-
des godt sammen og derefter mættedes med varm asfalt. Flere sådanne
lag lagdes på hverandre, indtil overfladen dannede en med den endelige
brobane parallel flade i 9 cm. afstand fra samme. På siderne ei lagets
tykkelse ialt ca. 19 cm., men henimod midten blir tykkelsen større på
grund af brobanens hvælving.
På dette underlag kommer et andet lag asfaltbeton, der bestar af
puksten og asfalt, som før anbringelsen blandedes godt sammen i varm
tilstand. Dette lag pålagdes 5 cm. tykt og valsedes, indtil tykkelsen blev
4 cm. Den såvel til dette som til foregående lag anvendte asfalt var
kunstig, erholdt ved destillation af kultjære.
På disse to lag asfaltbeton anbragtes det egentlige slidelag, der be-
står af sand og renset Trinidad-asfalt med tilsætning af lidt petroleum.
Dette lag har en tykkelse af 5 cm. og valsedes og komprimeredes på
vanlig måde.
Trottoirbanen består af stenheller på et underlag at asfaltbeton.
Det liar vist sig, at asfaltbetonen ikke er ganske vandtæt. Regn-
vandet trænger ned gjennem fugerne mellem stenhellerne og kommer
frem ved fugen a.
Washington-broen har 2 hovedåbninger å 155.5 m., overspændte med
buer af stål. (Se bl. XIV). Hertil slutter sig på begge sider stenhvælv.
Den beskrevne asfaltbane går i ét uden afbrydelse over hele broen. På
grund af stålkonstruktionens udvidelse'ved temperaturens stigning stues
asfalten sammen der, hvor overgangen fra stål- til stenkonstruktionen finder
sted. Her danner der sig en tværsover hele kjørebanen gående ophøiet
ryg, der er meget ubehagelig for passanterne.
Ved den i 1892—93 i Pittsburgh byggede bro (6th street bridge) over
Allegheny floden er træbrolægning anvendt i kjørebanen. Træblokkene
er af eg, 12.7 cm. høie, 9 cm. brede, 20—25 cm. lange og lagte med et
indbyrdes mellemrum af 1 cm. De hviler direkte uden noget mellemlæg
på et 10 cm. tykt lag af almindelig beton. Mellemrummene mellom de
enkelte blokke er udfyldt med cementmørtel. Mellem træbrolægningens
yderkant og rendestenen er der et 5 cm. bredt, med ler udfyldt mellem-
rum for at give træbrolægningen plads til at udvide sig. Trottoirbanen
består af et 2 cm. tykt lag af Seyselasfalt på et underlag af tjærebeton.
Både kjørebanen og trottoirerne bæres af kuppelplader.
II. Jernbanebroer.
Ved disse dannes brobanen vanligen af tværsviller på langbærere.
Tværsvillerne er 15-20 cm. brede, 18—25 cm. høie og har en længde for