Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Jernbroef.
denne anordning forekommer også mest. Fig. 55 viser en sådan konstruk-
tion, hvor ligesom i foregående tilfælde tværbæreren er anbragt under den
nedre gurt. Ver-
n To
tikalen er for-
længet nedover,
og tværbæreren
fastnaglet til
samme.
Placeres tvær-
bærerne på over-
gurten, så nag-
les de fast til
gurtens horison-
talplade og af-
stives vanligvis
til siderne med
skråtstillede flad-
eller vinkeljern.
Som sekundære langbærere ved jernbanebroer finder man undertiden
ved små feltlængder anvendt langsviller af træ, der placeres direkte un-
der skinnerne. Anordningen er da lig den ved træbroer. Ved feltlæng-
der af 4__5 m. består langbærerne ofte af valsede T-bærere. Men da
ved nyere konstruktioner feltlængden i almindelighed er større, må i regelen
pladebærere anvendes. Disses høide er naturligvis afhængig af omstæn-
dighederne, og den varierer fra 1/o til 1/12 af længden omtrent. De af-
stives næsten altid mod vind og horisontale kræfter ved hjælp af et specielt
horisontalforband.
Langbærerne lægges enten på tværbærerne og afstives da til siderne,
eller de anbringes mellem tværbærerne og befæstes til disse med vinkel-
jern på vanlig måde. De amerikanske ingeniører lader dem da gjerne
hvile enten på de nedre flænser af tværbærerne eller på fastklinkede
korte vinkeljernstykker, så at lasten overføres ikke af befæstelsesnaglerne
alene.
e. Knudepunkter.
Sker forbindelsen i knudepunkterne ved hjælp af bolte, så er det
let at samle alle sammentræffende stænger, såfremt de ligger i samme
plan. Ligger de derimod i forskjellige planer — som f. ex. hovedfak-
værket og vindfakværket —, så er det vanskeligt at få knudepunktsfor-
bindelserne fuldkomne.
Ved ældre konstruktioner finder man i overgurts-knudepunkterne
støbejernsklodse anbragt, mod livilke de trykkede stænger overgurt og
vertikaler — støder stumpt an. En forskyvning af de enkelte dele for-
liindres ved fremspringende kanter på knudepunktsklodsene. Overgurten
består da af enkelte stykker mellem knudepunkterne. Denne meget ufuld-