Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

50 Jernbroef. denne anordning forekommer også mest. Fig. 55 viser en sådan konstruk- tion, hvor ligesom i foregående tilfælde tværbæreren er anbragt under den nedre gurt. Ver- n To tikalen er for- længet nedover, og tværbæreren fastnaglet til samme. Placeres tvær- bærerne på over- gurten, så nag- les de fast til gurtens horison- talplade og af- stives vanligvis til siderne med skråtstillede flad- eller vinkeljern. Som sekundære langbærere ved jernbanebroer finder man undertiden ved små feltlængder anvendt langsviller af træ, der placeres direkte un- der skinnerne. Anordningen er da lig den ved træbroer. Ved feltlæng- der af 4__5 m. består langbærerne ofte af valsede T-bærere. Men da ved nyere konstruktioner feltlængden i almindelighed er større, må i regelen pladebærere anvendes. Disses høide er naturligvis afhængig af omstæn- dighederne, og den varierer fra 1/o til 1/12 af længden omtrent. De af- stives næsten altid mod vind og horisontale kræfter ved hjælp af et specielt horisontalforband. Langbærerne lægges enten på tværbærerne og afstives da til siderne, eller de anbringes mellem tværbærerne og befæstes til disse med vinkel- jern på vanlig måde. De amerikanske ingeniører lader dem da gjerne hvile enten på de nedre flænser af tværbærerne eller på fastklinkede korte vinkeljernstykker, så at lasten overføres ikke af befæstelsesnaglerne alene. e. Knudepunkter. Sker forbindelsen i knudepunkterne ved hjælp af bolte, så er det let at samle alle sammentræffende stænger, såfremt de ligger i samme plan. Ligger de derimod i forskjellige planer — som f. ex. hovedfak- værket og vindfakværket —, så er det vanskeligt at få knudepunktsfor- bindelserne fuldkomne. Ved ældre konstruktioner finder man i overgurts-knudepunkterne støbejernsklodse anbragt, mod livilke de trykkede stænger overgurt og vertikaler — støder stumpt an. En forskyvning af de enkelte dele for- liindres ved fremspringende kanter på knudepunktsklodsene. Overgurten består da af enkelte stykker mellem knudepunkterne. Denne meget ufuld-