Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
83
Grundlaget for beregningen.
D. Grundlaget for beregningen.
I. Belastninger.
Med hensyn til de belastninger, der lægges til grund for broernes be-
regning, gives der i Amerika ingen almengyldige bestemmelser. Det er
den, der bygger broen, — enten det nu er et jernbaneselskab eller en
kommune , som har at afgjøre alt herhenhørende. Af nogle fremra-
gende broingeniører er der udarbeidet særskilte „Specifikationer for broer,"
der anvendes ganske meget. I disse er belastningerne inddelte i forskjel-
lige klasser, og efter omstændighederne lægges den ene eller den anden
klasse til grund for beregningen. Da disse specifikationer turde give en
god idé om de vanligen anvendte belastningsforholde, skal der i det fol-
gende meddeles uddrag af et par af dem.
1. Jernbanebroer.
a. Tilfældig belastning.
Før anvendtes som regel istedetfor den direkte togbelastning en med
denne ækvivalent, jævnt fordelt belastning af passende størrelse. Denne
methode anvendes endnu for enkelthedens skyld ved nogle få jernbaner.
Belastningen varierer fra 4,5 til 6,0 t. pr. 1. m. for store og middelstore
spændvidder. For små spændvidder er belastningen større.
Ingeniør Morison, en af Amerikas mest fremragende brobyggere,
går ud fra en jævnt fordelt belastning = 5,95 t. pr. 1. m. for spændvid-
der af 36,6 m. (120) og derover. For spænd af 6,1 m. (20 ) længde for-
dobles denne belastning og for mellemliggende spænd interpoleres retliniet.
Da virkningen af en sådan jævnt fordelt belastning især for skjær-
kræfternes vedkommende er forskjellig fra virkningen af den direkte
togbelastning, så bruger man ved nogle jernbaner — for at få bedre
overensstemmelse med virkeligheden — at føie til den jævnt fordelte be-
lastning én eller to koncentrerede kræfter, der skal repræsentere merbe-
lastningen fra lokomotivet. Disse tillægskræfter har en størrelse fra 11/8
til 11/2 gange lokomotivets axeltryk. Denne methode anvendes dog ikke
meget.
For det meste lægges til grund for beregningen en belastning be-
sangersene