Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Grundlaget for beregningen.
2. For tvær- og langbærere samt for andre pladebjælker 50(1 76)°/
livor l = bærerens halve længde i meter.
3. For diagonaler og vertikaler af fakværksbroer samt for,
søiler i pillarerne til bukkebroer .....................50(1 76) »
hvor 1 = stangens afstand i meter fra fakværkets midte.
4. For gurterne af fakværksbroer ............ .........50(1—76) »
hvor I = den halve spændvidde i meter.
Er i nogen af formlerne I større end 76 m., gjøres intet tillæg.
b. Egenvægt.
Vægten af brobanen (skinner, tværsviller, planker etc.) sættes van-
ligen til 300-500 7 pr. 1. fod, modsvarende 446—744 kg. pr. 1. m. Som
oftest benyttes middelværdien 400 7b pr. 1. fod, modsv. 595 kg. pr. 1. m.
Dette er efter europæiske forholde meget, men er begrundet i, at der
anbringes flere og længere tværsviller end i Europa vanligt. Også skin-
nerne er ved 1ste klasses jernbaner temmelig svære.
Som regel beregnes brobanen først, så at dens vægt kan bestemmes.
Derefter antages hovedbærernes vægt og føres ind i don statiske bereg-
ning. Afviger den indførte egenvægt fra den virkelige i større grad, sa
korrigeres beregningen. For foreløbig at bestemme hovedbærernes vægt
skal følgende empiriske formler være almindelig brugte.
For pladebroer, enkelt spor
g = 10 17 pr. 1. fod modsvarende g = 14,88 I kg. pr. 1. m.
For fakværksbroer (system Pratt) med bolteforbindelser, enkelt spor
g = 5 I Tb pr. 1. fod modsvarende g = 7,44 I kg. pr. 1. m.
hvor 1 = spændvidde i fod resp. meter.
Ved klinkede knudepunktsforbindelser tages middelværdien af disse
to formler. For dobbelt spor fordobles vægten. Formlerne giver vægten
af liovedbærerne og horisontalafstivningerne.
Disse formler kan ikke tillægges synderlig værd, da egenvægten af
en brobærer pr. 1. m. ikke er direkte proportional med spændvidden.
Derfor kan koefficienten heller ikke være den samme for forskjellige
spændvidder.
c. Vindbelastning.
Vindafstivningen beregnes for følgende belastninger:
Belastet bro. Vindtryk = = 30 f pr. kvadr.fod modsv. 146,5 kg. pr. m.<
Ubelastet bro. Vindtryk = 50 „ - —„— — 244 „ - „
Som vindflade regnes den for vinden udsatte flade af brobanen og
begge hovedbærerne. Hertil kommer ved belastet bro vindfladen af et
jernbanetog, der sættes = 10 kvadr.fod pr. 1. fod modsv. 3,05 m.2 pr. I. m.
Mange ingeniører indfører i regningen en midlere vindflade af 10
kvadr.fod pr. 1. fod modsv. 3,05 m.2 pr. 1. m. som broens vindflade. Dette
giver for liver gurt en belastning af
150 Y pr. 1. fod modsv. 223 kg. pr. 1. m.