ForsideBøgerOm Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Forfatter: J. E. Gunstensen

År: 1896

Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel

Sted: Trondhjem

Sider: 109

UDK: 624.6

Med 14 Plancher og 82 Textfigurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
Grundlaget for beregningen. 2. For tvær- og langbærere samt for andre pladebjælker 50(1 76)°/ livor l = bærerens halve længde i meter. 3. For diagonaler og vertikaler af fakværksbroer samt for, søiler i pillarerne til bukkebroer .....................50(1 76) » hvor 1 = stangens afstand i meter fra fakværkets midte. 4. For gurterne af fakværksbroer ............ .........50(1—76) » hvor I = den halve spændvidde i meter. Er i nogen af formlerne I større end 76 m., gjøres intet tillæg. b. Egenvægt. Vægten af brobanen (skinner, tværsviller, planker etc.) sættes van- ligen til 300-500 7 pr. 1. fod, modsvarende 446—744 kg. pr. 1. m. Som oftest benyttes middelværdien 400 7b pr. 1. fod, modsv. 595 kg. pr. 1. m. Dette er efter europæiske forholde meget, men er begrundet i, at der anbringes flere og længere tværsviller end i Europa vanligt. Også skin- nerne er ved 1ste klasses jernbaner temmelig svære. Som regel beregnes brobanen først, så at dens vægt kan bestemmes. Derefter antages hovedbærernes vægt og føres ind i don statiske bereg- ning. Afviger den indførte egenvægt fra den virkelige i større grad, sa korrigeres beregningen. For foreløbig at bestemme hovedbærernes vægt skal følgende empiriske formler være almindelig brugte. For pladebroer, enkelt spor g = 10 17 pr. 1. fod modsvarende g = 14,88 I kg. pr. 1. m. For fakværksbroer (system Pratt) med bolteforbindelser, enkelt spor g = 5 I Tb pr. 1. fod modsvarende g = 7,44 I kg. pr. 1. m. hvor 1 = spændvidde i fod resp. meter. Ved klinkede knudepunktsforbindelser tages middelværdien af disse to formler. For dobbelt spor fordobles vægten. Formlerne giver vægten af liovedbærerne og horisontalafstivningerne. Disse formler kan ikke tillægges synderlig værd, da egenvægten af en brobærer pr. 1. m. ikke er direkte proportional med spændvidden. Derfor kan koefficienten heller ikke være den samme for forskjellige spændvidder. c. Vindbelastning. Vindafstivningen beregnes for følgende belastninger: Belastet bro. Vindtryk = = 30 f pr. kvadr.fod modsv. 146,5 kg. pr. m.< Ubelastet bro. Vindtryk = 50 „ - —„— — 244 „ - „ Som vindflade regnes den for vinden udsatte flade af brobanen og begge hovedbærerne. Hertil kommer ved belastet bro vindfladen af et jernbanetog, der sættes = 10 kvadr.fod pr. 1. fod modsv. 3,05 m.2 pr. I. m. Mange ingeniører indfører i regningen en midlere vindflade af 10 kvadr.fod pr. 1. fod modsv. 3,05 m.2 pr. 1. m. som broens vindflade. Dette giver for liver gurt en belastning af 150 Y pr. 1. fod modsv. 223 kg. pr. 1. m.