ForsideBøgerOm Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Forfatter: J. E. Gunstensen

År: 1896

Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel

Sted: Trondhjem

Sider: 109

UDK: 624.6

Med 14 Plancher og 82 Textfigurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
Grundlaget for beregningen. 89 Hertil kommer vindtrykket på toget (300 t pr. 1. fod — 446 kg. pr. I. m), der må behandles som en bevægelig belastning. Horisontalfor- bandet beregnes da uden videre for disse belastninger. Ved beregningen af pillarerne for bukkebroer bestemmes belastnin- gerne også ofte på sidstnævnte summariske måde. I Coopers specifikationer forlanges således, at pillarerne foruden de fra egenvægten og den tilfæl- dige belastning kommende anstrængelser skal kunne modstå følgende vind- belastninger. Broen fuldt belastet. Vindtryk i høide med sporet 650 tb pr. I. fod modsv. 967 kg. pr. 1. m. af brobæreren. Vindtryk på liver sølle 62,5 i pr. 1. fod modsv. 93 „ - — af søilens høide. Broen ubelastet. Vindtryk i høide med sporet 600 tb pr. 1. fod modsv. 893 kg. pr. 1. m. af brobæreren. Vindtryk på hver søile 112,5 i pr. 1. fod modsv. 167 „ - af søilens høide. Pillarafstivningerne i broens længderetning må kunne udholde den friktionskraft, der opstår, når et tog bremses og pludselig stanses på broen. Friktionskoefficienten mellem hjul og skinne sættes til 0,2. Det samme gjælder også for det faste bro-oplager. Af de fire søiler, der danner en pillar, befæstes som før nævnt den ene til fundamentmurværket, medens de tre andre kan glide på fodpla- derne for temperaturforandringernes skyld. De nederste horisontale for- bindelser mellem søllerne må derfor være så stærke, at de kan forskyve søjlefoden, så diagonalerne ikke bøier sig eller blir slappe. 2. Veibroer. a. Tilfældig belastning. Denne retter sig efter de lokale forholde og broens spændvidde. Ved broer i byer, livor tung trafik må forudsættes, lægges en større belastning til grund for beregningen end ved broer på landet. Videre formindskes vanligen den antagne belastning pr. fladeenhed af brobanen, når spænd- vidden tiltager. I det følgende anføres de belastninger, som Cooper og Bouscaren foreskriver i sine specifikationer. Broerne inddeles i tre klasser. Cooper. Bouscaren. Klasse A. Broer i bger og forstæder, hvor tung trafik kan påregnes. For spænd indtil 100‘ — 30 m.: 100 Tb pr. kvadr.fod, modsv. 488 kg. pr. m.2. For spænd over 200 = 60 m.: 80 t pr. kvadr.fod, modsv. 390 kg. pr. m.2. Gunstensen: Om brobygningen i Nordameri 100 tb pr. kvadr.fod, modsv. 488 kg. pr. m.2. og to koncentrerede laster à 4,536 t. i en afstand af 1,83 m., målt i broens tværretning. s forenede stater. 12 a-Re-coi