Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Grundlaget for beregningen.
89
Hertil kommer vindtrykket på toget (300 t pr. 1. fod — 446 kg.
pr. I. m), der må behandles som en bevægelig belastning. Horisontalfor-
bandet beregnes da uden videre for disse belastninger.
Ved beregningen af pillarerne for bukkebroer bestemmes belastnin-
gerne også ofte på sidstnævnte summariske måde. I Coopers specifikationer
forlanges således, at pillarerne foruden de fra egenvægten og den tilfæl-
dige belastning kommende anstrængelser skal kunne modstå følgende vind-
belastninger.
Broen fuldt belastet.
Vindtryk i høide med sporet 650 tb pr. I. fod modsv. 967 kg. pr. 1. m.
af brobæreren.
Vindtryk på liver sølle 62,5 i pr. 1. fod modsv. 93 „ - —
af søilens høide.
Broen ubelastet.
Vindtryk i høide med sporet 600 tb pr. 1. fod modsv. 893 kg. pr. 1. m.
af brobæreren.
Vindtryk på hver søile 112,5 i pr. 1. fod modsv. 167 „ -
af søilens høide.
Pillarafstivningerne i broens længderetning må kunne udholde den
friktionskraft, der opstår, når et tog bremses og pludselig stanses på broen.
Friktionskoefficienten mellem hjul og skinne sættes til 0,2. Det samme
gjælder også for det faste bro-oplager.
Af de fire søiler, der danner en pillar, befæstes som før nævnt den
ene til fundamentmurværket, medens de tre andre kan glide på fodpla-
derne for temperaturforandringernes skyld. De nederste horisontale for-
bindelser mellem søllerne må derfor være så stærke, at de kan forskyve
søjlefoden, så diagonalerne ikke bøier sig eller blir slappe.
2. Veibroer.
a. Tilfældig belastning.
Denne retter sig efter de lokale forholde og broens spændvidde. Ved
broer i byer, livor tung trafik må forudsættes, lægges en større belastning
til grund for beregningen end ved broer på landet. Videre formindskes
vanligen den antagne belastning pr. fladeenhed af brobanen, når spænd-
vidden tiltager. I det følgende anføres de belastninger, som Cooper og
Bouscaren foreskriver i sine specifikationer. Broerne inddeles i tre klasser.
Cooper. Bouscaren.
Klasse A. Broer i bger og forstæder, hvor tung trafik kan påregnes.
For spænd indtil 100‘ — 30 m.:
100 Tb pr. kvadr.fod, modsv. 488
kg. pr. m.2.
For spænd over 200 = 60 m.:
80 t pr. kvadr.fod, modsv. 390
kg. pr. m.2.
Gunstensen: Om brobygningen i Nordameri
100 tb pr. kvadr.fod, modsv. 488
kg. pr. m.2.
og
to koncentrerede laster à 4,536 t. i
en afstand af 1,83 m., målt i broens
tværretning.
s forenede stater. 12
a-Re-coi