Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Grundlaget for beregningen. 93 7% = den tilladte knækspænding. 0 — n — trykspænding, når knækning ikke kan indtræde. 1 = stangens længde. i == stangtværsnittets mindste trægliedsradius. c == en faktor, der er af hængig af, hvorledes stangenden er befæstet. For a sættes de før nævnte værdier for trykspændinger. Nogle ingeniører går ud fra materialets brudfasthed og indfører ved bevægelig belastning en variabel sikkerhedskoefficient n, der er afhængig af stangens dimensioner. Ifølge Du Bois er for sveisjern ved rørformig tværsnitsform................. ,2 andre tværsnitsformer.................... ,, støbejern „ rørformig tværsnitsform.................... » andre tværsnitsformer..................... » træ....................................... hvor l = stangens længde l 10b I 20b _7 10b 1 20b l 10b n = 3 + n = = 4 + 11 = 6 + n = 7 + n == 6 + b = den mindste bredde af det om tværsnittet omskrevne rektangel. Ved hvilende belastning sættes for sveisjern n = 4. Kaldes materialets brudfasthed ß, så er efter denne methode at sætte i Gordons formel: B n a For faktoren c benyttes ved sveisjern følgende værdier: Begge stangender flade ...................c= _____________________1__ .............36 000 Den ene ende flad, den anden livilende på en bolt .....c = —1— 34000 Begge stangender hvilende på bolte ....................0= —1 '18000 Gordons formel anvendes også af nogle for at bestemme den tilla- delige spænding i trykgurterne af almindelige pladebærere for at sikre mod en udbøining til siden. På grund af den afstivning, vertikalvæggen bevirker, er faktoren c mindre end nys anført. Den formel, som anvendes, er Ot === -----------7 0, hvor a liar følgende værdier: 1+ q()2 Sveisjern. Stål. for valsede bærere o = 600— 700 660 kg. „ klinkede „ ff — 530—630 660 „ 1 5000 1 = afstanden mellem afstivningerne bi — gurtflænsens bredde. pr. cm.2 i