Aktieselskabet Helsingørs Jernskibs og Maskinbyggeri Helsingør 1882 - 1907
Et jubilæumsskrift

VÆRFTETS FORHISTORIE ringsdrivende. Lige siden 1857 havde disse levende følt Trykket af, at Helsingør ikke fik udnyttet de gunstige Chancer, som dens Beliggenhed aabner den. Selv om det ikke længer var muligt som i gamle Dage, ligefrem at standse de forbisejlende Skibe ved et Skud fra Kronborgs Kanoner og at tvinge dem Lil Alle som Een at ankre op, for samtidig med at tolde til Staten <it »tolde« til Byens Boigeie, saa kunde man dog altid gøre sikker Regning paa, at Vind og Veji, Storni og Is, var strenge Herrer nok til at sende adskillige Sundsejlere nødtvungent ind i Helsingørs Havn. Herfor skulde denne først og fremmest være tilstrækkelig rummelig og dyb. Men dernæst mcintte der sørges for, at de veji lidte Skibe, som tyede ind i Havnen, dér kunde blive istandsatte og faa den dem tilføjede Skade udbedret — først saa kunde Helsingørs Havn for Alvor siges at være en virkelig Tilflugtshavn. Levede end, som sagt, denne Tanke stadig sit Liv som Haah og Ønske i Byen selv, saa skulde det dog blive en Fremmed, der tog den saaledes op, at den endelig, langt om længe, fra Idé blev til Virkelighed. Denne Mand var Mads Holm. M. C. Holm blev født som fattigt Barn* i Nykjøbing paa Mors den 20. Okto- ber 1827. Efter sin Konfirmation kom han i Skibstømrerlære, og siden da til- hører hans Liv Søen. Som Tømmermand tager han med et større Sejlskib til San Francisco, hvor der just i de Aar, han kom derover, de californiske Guld- aar, var stolte Penge at tjene for en dygtig Arbejder; snart fik han sit eget Skibsværft, og som fyrretyveaarig Mand havde han allerede skabt sig en pæn lille Formue. Nu stundede hans Hu til Hjemmet — ikke for at nyde sin Ka- pital, men for at virke med den i sit Fædreland: han elskede sin lille Fødeby, og til den drog han da ogsaa trofast tilbage. Men hans Virkelyst, som var ble- ven vænnet til at tumle med store Forhold, tillod ham dog ikke at slaa sig til Ro i hans Barndoms beskedne Omgivelser — først købte han et stoit Skibs- byggeri i Aabenraa, saa blev ej heller det stort nok for ham, og 1870 flyttede han til Kjøbenhavn og tog Borgerskab som Grosserer. l<870 betegner et Vendepunkt i Fragtfartens Historie: Slutningen af 60erne havde været magre Aar, Stilstands-Aar, og udenfor England og Holland stod det i det øvrige Europa hen som et endnu ikke helt afgjort Spørgsmaal, om Udviklingen skulde ensidig fortsættes i Reining af at bygge Dampskibe fremfor Sejlskibe. Saa kommer den fransk-tyske Krig og i Følge med den en Fragt- konjunktur saa glimrende, som Verden ikke længe havde set, og som vel at mærke blev Indledningen til en forholdsvis lang Periode af gode Aar for Skibs- farten. Under disse Forhold var Holms Beslutning snart fattet: det gjaldt om saa hastigt som muligt at komme med til at udnytte det gunstige Moment, og alene derfor skulde det nu gaa med Damp — det var Dampen, indsaa han, som havde Frem tiden for sig! Da Holm vendte tilbage fra Californien, bestod den danske Handelsflaade * Jfr. Jul. Schovelin: »Dampskibs-Selskabet Norden« i Nationalværket »De danske Byerhverv«, Kjøbenhavn, 11. Hæfte, Side 30—31. 15