Aktieselskabet Helsingørs Jernskibs og Maskinbyggeri Helsingør 1882 - 1907
Et jubilæumsskrift

VÆRFTETS FORHISTORIE af lidt over 3000 Skibe, men deraf var kun de Firs Dampskibe, og deres sam- lede Tonsantal var kun ca. 10,000. Ti Aar senere var Tallet paa danske Dam- pere forøget med hele 100 og Drægtigheden stegen til mellem det 4- og 5-dob- belte. I denne Opgangs-Periode var M. C. Holm en af Førerne og Førstemæn- dene — allerede den 11. FeJÄuar 1871, mens Krigen endnu rasede, og Fragterne var svimmelhøje, stiftede han Dampskibs-Selskabet »Norden«.* Selskabet ejede til at begynde med kun en eneste Damper, »Norden«, paa ca. 1400 Tons Død- vægt, og Aktiekapitalen var beskedne 160,000 Rdl. Men allerede Aaret efter var der blevet Raad til flere Skibe, og Kapitalen udvidedes — Fortjenesten var da ogsaa i hine første Aar enorm, helt op til 26 pCt.! Saadan en Mand var Mads Holm. Rigtig Typen paa en selfmade Mand, en haardhændet og selvsikker Personliglied — ret en »robust« Natur, slig som Hilde vilde have Bygmester Solness, uden »skral Samvittighed«! En Mand, som, naar han vilde Maalet, ogsaa vovede at ville Midlerne, ej heller skyed’ dem iblandt disse, som en sartere, mere fint sammensat Natur vilde have øm- met sig ved. I sin ydre Væremaade var han noget af en Sømandsulk, hans Tale lugtede af Tjære, hans Vendinger faldt rappe og djærve, i hans Øje var der et lunt Glimt, og han havde en egen Evne til at høre, hvad han vilde høre, ikke mindre — men ej heller mere. Han havde en ren Overtro paa Held, deriblandt ogsaa sit eget Held, og havde uimodsigelig ogsaa sit Liv igen- nem en lykkelig Haand, som hans Foretagender noksom viste, — men i hvert Fald en Del af Hemmeligheden ved hans Held var hans sejge Viljeskraft og altid aarvaagne Energi: han havde ikke for intet den Talemaade, at i det andet Liv kunde man sove, her i dette var der ikke Tid dertil. Nu her i Slutningen af Halvfjerdserne kriblede paany Foretagelseslysten i ham. Hvad han havde Forstand paa, var Skibe, at sejle med dem og — bygge dem! Han skønnede, al det nu netop var Tid til det sidste — fordi netop det første just ikke i Øjeblikket var videre godt, men sikkert snart vilde blive det igen, og saa skulde man have Skibene færdige. Her var altsaa en Forretning at gøre, og en Forretning, som han forstod sig paa, gammel Skibsbygger som han var selv. Men han havde lært, at et Skibsbyggeri — og nu naturligvis et Byggeri af Dampskibe, et Jernskibsværft — skulde ligge godt, paa et Sted, hvor der til Nybygningerne kunde føjes rigeligt med Reparationsarbejder. Hvor var da det rette Sted? Man siger, at han under disse sine Overvejelser, først fik set sig Burmeister & Wain ud som Noget, der netop allerbedst kunde passe for ham. Er dette sandt — og meget tyder derpaa —, saa har han ganske glemt det gamle Ord, at »to Store i een Sæk kan ingenlunde rummes«. I et Tietgen’sk Foretagende var der kun Plads for een Mand og een Vilje, nemlig Tietgen selv. Tietgen led ikke Mads Holm: der var for megen Lighed imellem dem, og en Lighed, som Tietgen paa Grund af Holms Mangler og uslebne Kanter maatte føle som * Samme Aar stiftedes Dampskibs-Selskabet »Kjøbenhavn«, 1872 »Carl« — »Danmark« var allerede dannet i 1869. 16