Aktieselskabet Helsingørs Jernskibs og Maskinbyggeri Helsingør 1882 - 1907
Et jubilæumsskrift

VÆRFTE TS FOR HIS TO RIE saarende for sig selv. Nok er det, i Stedet for Samarbejde mellem disse Lo Mænd kom det til Tvedragt, gensidig Uvilje og stadig Strid. Hvad der ved- kommer os her, er imidlertid deraf blot dette, at M. C. Holm paa et givet Tidspunkt fatted’ dobbelt Kærlighed til sin Plan, — fordi den netop kun kunde gennemføres i Modsætning til og Konkurrence med det Tietgen’ske Skibsværft. Lykkedes det, blev det, foruden en god Forretning — et Skaktræk mod den Tietgen’ske Vælde! At rejse et nyt Skibsværft jævnsides med Burmeister & Wains i selve Hoved- staden lod sig imidlertid ikke saa godt gøre. Paa den anden Side maatte del dog ligge saa meget i Nærheden, at effektiv Konkurrence virkelig kunde ud- øves. Alene disse Overvejelser maatte pege i Retning af Helsingør med dennes enestaaende gunstige Beliggenhed — Helsingør, Sundfartens naturlige Kepaia- lionshavn. Det faar staa hen, om Tanken paa Helsingør pludselig en skønne Dag er slaaet ned som et Lyn i Mads Holms snilde Hoved, og han saa er gaaet med den til Byens ledende Mænd og dér straks har fundet Forstaaelsens frugtbare Jord- bund — det var jo netop den samme Plan, man her stadig havde syslet med eller rettere: kælet for, haabet paa, længtes imod. Det er derfor ogsaa muligt, at han ved et Møde med en af disse Mænd har faaet indblæst Ideen udefra. Noget bestemt herom vides ikke og kan vel efter Sagens Natur næppe heller vides. End ikke et positivt personligt Vidnesbyrd fra M. C. Holm selv, om et saadant kunde findes, vilde være afgørende. Endog betydelige Mænd, ja maaske netop betydelige Mænd, skuffer sig selv grumme let bagefter, naar de tænker tilbage paa, hvor megen Andel de har hall i, at dette eller hint er gaaet saa eller saa. Men dette være nu, som det være vil: M. C. Holm kom paa en eller anden Maade i Berøring med fremstaaende Personligheder i Helsingør Købstad, deriblandt Konsul Regner L. Ulstrup, Formanden for den stedlige Handelsforening og Byens daværende Folketingsmand. Og derved blev endelig, hvad der hidtil saa længe havde været blot et Forehavende, først en Plan, saa et Maal — sidst endelig et Foretagende! Nærmere i det enkelte gik dette i de ydre 1 ræk saaledes til: I Slutningen af Halvfjerdserne, netop paa det her omhandlede Tidspunkt, paabegyndtes omfattende Havnearbejder ved Helsingborg og Höganäs, hvor man begge Steder iøjnefaldende indrettede sig paa at drage de hordele af Sø- vejen mellem Nord- og Østersøen til sig, som hidindtil udelukkende vai til- faldne den danske Side af Sundet — forsaavidt de overhovedet var tilfaldne Nogen. Som ovenfor paapeget, var dette for Helsingørs Vedkommende indtil da kun sket i urimelig ringe Grad, skønt den dog saa øjensynlig var eller ret- tere kunde blive »den fordelagtigst beliggende Mellemstation, Nødhavn og Or- dreplads for Farten mellem Nord- og Østersøen«. Under disse Omstændigheder havde Bestyrelsen for Helsingørs Handelsfor- ening efter Samraad med større Næringsdrivende i Staden fundet sig opfordret til at underhandle med Entreprenører i Udlandet om at overtage og gennem- 17