Aktieselskabet Helsingørs Jernskibs og Maskinbyggeri Helsingør 1882 - 1907
Et jubilæumsskrift

HELSINGØRS JERNSKIBS- OG MASKINBYGGERI skortede paa Nybestillinger, maatte man derfor i sin Nød ty til Staten for dog ikke helt at standse Driften — Arbejdsstyrken, der til en Begyndelse havde udg jort over 700 Mand, var allerede sunken ned til 230. Man henvendte sig altsaa fra Bestyrelsens Side til Regeringsmyndighederne og opnaaede da ogsaa, at Værftet den 20. November blev inspiceret af en Kommission fra Orlogsværftet, udsendt af Marineministeriet. Den befandt all tilfredsstillende, og under 1. Marts 1886 modtog derefter Værftet sin første Bestilling fra den danske Regering: 2 Trans- portbaade til Marinen. Men dette blev da ogsaa den eneste Bestilling, som Aarel 1886 kunde op- vise. Selv Smaaordrer til Maskinbyggeriet paa nogle faa Hundrede Kroner ind- berettedes i delle og det følgende Aar til Bestyrelsen som en Begivenhed. Nu, godt og vel 20 Aar efter, da Værftet staar saa stolt og stort for den offentlige Bevidsthed, er der noget velgørende pudsigt ved at tænke tilbage paa, at det den Gang endog gik saa vidt, at Riggerværkstedet forfærdigede Sjippetove til en Lege- tøjshandler, og Blokmageriet drejede Kosteskafter til en Købmand paa Torvet. Denne sidste Indtægtskilde ophørte dog hurtig, da Værftet ikke kunde levere Skafter under 10 Øre Stk. og derfor ikke var — »konkurrencefåhig«! De af Marinen bestilte Transportbaade blev afleverede den 30. Juni 1886 — og derefter indtræder der en fuldstændig Stilstand paa Værftet, hvorunder Græs- set gror højt om Byggebeddingerne. Under disse Forhold var del intet Under, at der indenfor boede Mismod og Tvist til Huse, og at Selskabet udefra mødte Mistro og Mistillid. Om Ud- byttegivning var der selvfølgelig ikke Tale, Generalforsamlingerne var derfor alt andet end opmuntrende, og Aktiernes Kurs, der i 1884 var noteret til 110, dalede gradvis helt ned til 50. Da Kedelmiséren i sin Tid med ét havde fuld- stændig opslugt Værftets da alt for knappe Driftskapital, var i denne Knibe »Den danske Landmandsbanks« Helsingør-Afdeling beredvillig traadt hjælpende til ved efter eget Tilbud (Oktbr. 1883) at aabne Selskabet en Kassekredit paa J/2 Mill. Kroner. Men nu i Stilstands-Aaret 1887 var der saa afsige hverken Brug for Kapital eller Arbejdere i nævneværdigt Omfang: hele Aaret igennem blev ikke en enesle Nybygning afleveret. Til den ringe Virksomhed krævedes saaledes i Øjeblikket kun ringe Virkemidler; men naar Krybben er tom, hænder det kun altfor let, at Hestene bides — og uden al det just behøver at gaa Mennesker paa samme Vis, saa er dog nu en Gang personligt Samarbejde allervanskeligst i Modgangs- og Uheldsaar. I saadanne blev, forstaaeligt nok, Mænd som Mads Holm og Dyhr to for haarde Stene til at kunne male godt sammen. I hvert Fald blev det under alle disse sammenstødende Omstændigheder efter- haanden mere og mere klart, at der for at komme ud over det døde Punkt krævedes et nyt Personlighedens Indskud af Kraft og Snille. Det var da dette, som skete, da Bestyrelsens Formand, M. C. Holm, efter at Direktør Dyhr den 30. September 1887 havde fratraadt sin Stilling, selv tog Ansvaret og Ledelsen i sin egen Haand. 28